Få opslag som dette inden alle andre

Koordinerende sagsbehandler til ressourceforløb

Ringkøbing-Skjern Kommune



Har du lyst til at spille en central rolle, i et ambitiøst arbejde med at sikre, at vi løser vores kerneopgave med at støtte til job eller uddannelse for borgere i ressourceforløb. Kan du kommunikere med mennesker – også når de står i udfordrende situationer? Så er det dig vi leder efter.

En kollega går på pension og en kollega skal på barsel. Vi er derfor på udkig efter 2 nye kollegaer - en til en fast stilling samt en til et barselsvikariat.

Bliv en del af vores dygtige medarbejderstab
Det er vigtigt, at borgerne oplever en helhedsorienteret indsats, samt at der i mødet mellem borgeren og os er en kontinuitet og sammenhæng. Vi ved, at hyppig opfølgning og motiverende samtaler virker, når borgeren skal fastholdes eller opkvalificeres i forhold til job eller uddannelse.

Hvad er opgaven i teamet
Som koordinerende sagsbehandler samarbejder du med borgere, som via Rehabiliteringsteamet er indstillet til et ressourceforløb. Stillingen indebærer, at du samarbejder engageret med borgeren, og får tilrettelagt en konstruktiv og realistisk plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Som koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb er det vigtigt, at du har en specifik interesse i og brænder for at arbejde med en kompleks målgruppe af borgere, der er kendetegnet ved mange forskellige udviklingsmuligheder og problematikker. For at kunne trives, er det vigtigt, at du kan arbejde dynamisk og målrettet i din opgaveløsning.

I Ressourceforløbsteamet forsøger vi at tænke anderledes ved at udføre opgaverne på nye måder inden for lovens rammer. For dig betyder det, at vi er åbne for, at du tænker kreativt i din opgaveløsning og tager initiativ til nye måder at gøre tingene på. Vi tror på helhedsorienterede og parallelle indsatser. Vi tror på vi løser opgaven bedst i tæt fællesskab på tværs af fagområder. I fællesskab betyder også, at vi løser opgaven bedst sammen med borgeren. Det er derfor vigtigt for os, at du får borgerne til at opleve ejerskab for deres planer gennem medinddragelse i en struktureret og individuel indsats.

I samarbejdet med borgeren gør vi brug af grafisk facilitering. Hvis du ikke har erfaring med brugen af grafiske redskaber i samtaler og møder, så sørger vi for at du bliver opkvalificeret i det.

Stillingen er forankret i Beskæftigelse – Ressourceforløbsteamet. Teamet består af en faglig koordinator samt i alt 7 koordinerende sagsbehandlere.

Vi forventer:

  • Du har en socialfaglig uddannelse og erfaring med udsatte målgrupper
  • Du kan indtage rollen som tovholder og besidder en naturlig autoritet
  • Du kan arbejde med at koordinere indsatser på tværs
  • Du arbejder team-orienteret, og du værdsætter og bidrager ind i et godt arbejdsmiljø
  • Du mestrer og ønsker at udvikle samtalen med borgeren – hos os er samtalen en afgørende del af indsatsen
  • Du er den ansvarlige medarbejder, der kan agere på egen hånd, og som søger støtte og sparring når det er nødvendigt
  • Du kan se værdi i at arbejde virksomhedsrettet og har fokus på progression
  • Du er struktureret og trives med administrative opgaver

Vi tilbyder:

  • Onboarding forløb indeholdende introduktionsplan og mentorordning med kollega
  • En spændende arbejdsplads med stort fokus på faglig og personlig udvikling
  • Et velfungerende og fagligt stærkt team
  • Kollegial opbakning og støtte
  • Faglig sparring i sagsarbejdet med kolleger, faglig koordinator samt ved ekstern supervision
  • Faglig udvikling i form af kurser, temadage og uddannelse
  • Ledelsesmæssig opbakning og interesse i den enkelte medarbejders trivsel
  • Et godt arbejdsklima i et godt og dynamisk team
  • Flekstid og mulighed for hjemmearbejdsdage

Vi tilbyder et job i et team af engagerede kolleger, som er kendetegnede ved en høj faglighed og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelse:
Stillingerne kan være på mellem 30 og 37 timer og ønskes besat pr. april 2025.

Lønnen fastsættes efter forhandling med din faglige organisation og principperne i Ny løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer og funktioner.

Yderligere oplysninger:
Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til faglig koordinator Heidi Iversen 9974 1519 eller afdelingsleder Marianne Gramstrup 9974 1456.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er 18. februar 2025. Samtaler forventes holdt den 25. februar 2025.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Social og Integration

Ansøgningsfrist: 18 February 2025

Placering: Finderupsvej 9, 6900, Skjern

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Hovedkontor: Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2727275//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.