Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Sekretariatet i Sundhedsstrategisk Planlægning, Regionshuset i Sorø

Region Sjælland



​​​​​

Er du skarp på koordinering og de gode processer? Har du et stort gå-på-mod og evnen til at bevare overblikket?

Vi søger en dygtig og engageret kollega til Sekretariatet i Sundhedsstrategisk Planlægning, der med overblik, struktur og relationelle evner, skal bidrage til videreudviklingen af en effektiv og professionel administration.

Om jobbet
Sekretariatet i Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) er en intern driftsenhed, som sikrer en professionel og ensartet administration og understøtter centrets samlede virke. Sekretariatet sikrer sammenhængskraft i SSP og varetager en bred vifte af tværgående administrative funktioner. Sekretariatet varetager bl.a. den samlede personaleadministration, økonomistyring og intern kommunikation i centeret.

Udover at rumme mange imødekommende og dygtige kolleger er vi en enhed, der er kendetegnet ved både at være tæt på det politiske niveau, de nationale dagsordener og de driftsmæssige forhold på regionens sygehuse. Vi har en stor spændevidde, og vi leverer høj kvalitet.

Du bliver en del af en veletableret enhed med mulighed for sparring og samarbejde med dygtige kolleger, der pt. består af fire konsulenter. Du vil referere til sekretariatschefen.

Dine primære opgaver er:

  • Ansvar for centerets hovedpostkasse og telefon, herunder kvalificering af bestillinger
  • Koordinering af tværgående og strategiske mødefora
  • Skriftlig/strategisk kommunikation, herunder ansvar for den interne kommunikation i SSP
  • Professionel lederunderstøttelse på tværs af centeret
  • At sikre gode processer igennem samarbejde
  • At være tilgængelig, fleksibel og imødekommende

Vi tilbyder dig

  • Et spændende job med mulighed for at komme helt tæt på aktuelle og komplekse strategiske sager på den sundhedspolitiske dagsorden.
  • Et højt fagligt niveau i et spændende center, der vægter faglighed og samarbejde højt
  • Stort ansvar og frihed i opgaveløsningen og gode muligheder for at lære og udvikle dig selv og din indsigt i sundhedsvæsnet samt driften af store offentlige organisationer
  • Et uformelt arbejdsmiljø præget af stort fagligt engagement og høj trivsel
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde

Din profil
Du har en relevant kontoruddannelse eller akademisk baggrund inden for samfunds- eller sundhedsvidenskab.

Som person lægger vi vægt på, at du er struktureret, skaber overblik og har sans for detaljer.

Du har et stort gå-på-mod og kan arbejde selvstændigt

Du er udadvendt, serviceminded og imødekommende

Om os
Sundhedsstrategisk Planlægning (SSP) er et tværgående center i Region Sjællands administration. Vi har arbejdsplads i Regionshuset Sorø og er cirka 70 medarbejdere fordelt på tre enheder: Planlægningsenheden, Enhed for Kvalitet og Forbedringer, Koncern Byg samt et internt Sekretariat.

Vi har en bred opgaveportefølje og betjener en række politiske- og faglige udvalg. Gennem vores arbejde understøtter vi både regionens politiske ledelse og virksomhedsområder og samarbejder med regionens sygehuse, psykiatri og øvrige koncerncentre.

Vi arbejder blandt andet med sygehus- og sundhedsplanplanlægning, sundhedsjura, patientvejledning, kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, sygehusbyggerier og kliniske udviklingsprogrammer.

Vores overordnede ambition er at levere sagsbehandling, strategi- og udviklingsarbejde på et højt fagligt niveau, hvor vi med udgangspunkt i borgernes behov sætter strategisk retning for et bæredygtigt sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Vi ønsker at være en eftertragtet samarbejdspartner inden for vores faglige områder, og vi er optaget af at skabe sammenhæng på tværs, stærk tværfaglighed og datadrevne forbedringsprocesser. Vi arbejder med at omsætte nationale mål til robuste lokale løsninger, og vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel er et prioriteret mål.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest d. 1. april 2025

Kontaktperson
For nærmere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Simone Skov Harding på tlf.nr. 28 79 53 48 eller e-mail: [email protected]

Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 30. januar 2025.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Simone Skov Harding

Email
[email protected]

Stilling
Funktionschef

ARBEJDSSTED
Regionshuset

QUICKNR.
039675

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
14. januar 2025

ANSØGNINGSFRIST
28. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2727495//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.