Bliv vores nye aftenssygeplejerske på de midlertidige døgnpladser og bliv en del af et stærk og velfungerende tværfagligt team
Halsnæs Kommune
Brænder du for at arbejde med varierende, ofte akutte og komplekse opgaver? Trives du med et stort patientflow, og sætter du en ære i høj faglighed? Ønsker du at være en del af et skønt tværfagligt team, hvor samarbejde, tillid og udvikling er i fokus? – Så er det dig, vi søger.
Kære sygeplejerske
Uanset om du er erfaren eller nyuddannet, hvis du søger nye spændende udfordringer og muligheder for personlig og faglig udvikling – så kom til os.
Som aftensygeplejerske hos os, er du med til at varetage en bred vifte af forløb, herunder genoptræning, palliation og vurdering af fremtidig hjælp eller bolig. Du har mulighed for at følge borgerforløbene fra start til slut og være med til at facilitere de nødvendige indsatser, der hjælper den enkelte borger med at opnå deres individuelle mål.
Vi er en tværfaglig afdeling med 20 pladser, hvoraf de tre er akutpladser og 4 er specialiserede pladser til borgere med demens. Teamet består af sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter og social-og sundhedshjælpere, en teamleder og en områdeleder. Vi har dagligt både ergo- og fysioterapeuter i afdelingen.
Vi har en udviklingssygeplejerske tilknyttet huset, som giver rig mulighed for faglig sparring.
Vi arbejder med helhedspleje og kontaktpersoner.
VI vægter den gode introduktion til de midlertidige døgnpladser højt
- Du får et Individuelt tilpasset introprogram.
- Du får tilknyttet mentor de første uger efter din intro.
- Du får bl.a. undervisning i: fælles medicinkort, dokumentation og forflytningskursus.
Hvad kan vi tilbyde dig
- Aftenvagtsstilling med weekendvagt hver 2. weekend.
- Et godt arbejdsmiljø med kollegial omsorg, højt til loftet og masser af godt humør.
- Et godt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens faglighed og sætter fokus på både personlig og faglig udvikling.
- Faglig sparring, med faglige fora også på tværs af huset og på tværs af faggrupper.
- Vi samarbejder på tværs i huset og med akutteamet i kommunen og det udekørende team fra NOH Hillerød.
Kom forbi og sig hej
Har du lyst så kom forbi og sig hej. Vi giver gerne en kop kaffe, så du kan se og fornemme vores dejlige afdeling og møde dine kommende kollegaer, som kan give dig en rundvisning i afdelingen.
Find os på instagram: midlertidigdoegnpladshundested
Kontakt gerne: Områdeleder Charlotte Hedelund 29 42 93 65 eller Teamleder Natasha Rosendal 21 18 49 63.
Ansøgningsfrist 15. februar – der afholdes samtaler løbende.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Afdeling: Hundested Plejecenter Administration
Ansøgningsfrist: 15 February 2025
Placering: Søndergade, 81A, 3390, Hundested, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: