Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut-vikariat til inkontinens-området i Sundhed & Træning i Ringsted Kommune

Ringsted Kommune



Social- og Sundhedscenter , Sundhed & Træning
Da 1 af vores fysioterapeuter skal på orlov søger vi en fysioterapeut til et vikariat på 18 måneder til at varetage opgaver inden for inkontinens-området.
Ansættelse pr. 1. marts 2025.
Dine primære arbejdsopgaver vil rette sig imod genoptræning i henhold til SUL § 140 inden for det gynækologiske/urologiske område. Herudover skal du varetage kommunens inkontinens-klinik i samarbejde med sygeplejersken cirka 1-2 dage om ugen.

Der vil forventeligt også være behov for din hjælp til at varetage andre opgaver inden for øvrige felter i det medicinske område alt efter kompetencer. Det vil f.eks. være indenfor hjerte, lunge og kræft rehabilitering. Træningen foregår som individuel træning på centret. Ved behov tilbydes træningen i borgers eget hjem i tæt samarbejde med pårørende og andre fagprofessionelle.

Vi er i Sundhed og Træning fordelt i fem teams; kirurgisk, medicinsk, neurologisk, rehabiliteringsterapeuterne samt Sundhedsteamet og ved behov løfter vi i flok. Du forventes derfor at indgå i den brede opgaveløsning, når det er mest nyttigt for at kunne tilbyde rettidig genoptræning. Vi arbejder med udgangspunkt i nationale retningslinjer, anbefalinger og best practice på alle områder. Vi kvalificerer til stadighed samarbejdsformer og forløb, der fokuserer på at øge lighed i sundhed og understøtter borgere i højest mulig selvstændig livsførelse i hverdagen.

Genoptræning uden indlæggelse og dit bidrag til opgaveløsning på tværs af træningsteamets opgaver efter Servicelovens §86, vil være en mindre men vigtig opgave og kan blive aktuelt i perioder.

Vi forventer, at vores nye kollega:

  • Brænder for arbejdet med det gynækologiske område og/eller meget gerne erfaring med behandling af borgere med inkontinens og andre underlivs problematikker
  • Er en god teamspiller, der bidrager til god trivsel på arbejdspladsen
  • Har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Møder borger og kollegaer med udgangspunkt i en anerkendende biopsykosocial forståelsesramme
  • Har fokus på borgerinddragelse og borgeres medborgerskab
  • Arbejder selvstændigt, fleksibelt og skaber overblik over egne opgave
  • Har lyst til at bidrage til løbende faglig udvikling og kvalitetssikring sammen med kolleger og faglig udvikler
  • Selvstændighed i planlægningen af din arbejdsdag med central koordinering af opstart af borgere.
  • Har gerne erfaring som trænende fysioterapeut fra fx kommune, klinik eller sygehus.
  • Har kørekort B.

Hvad får du hos os?

  • Et struktureret introforløb
  • Et indholdsrigt og udfordrende job med mulighed for udvikling og indflydelse.
  • En plads i et højt kvalificeret team med mulighed for læring og sparring fra nogle fantastiske kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på, at dialogen foregår venligt, smidigt og problemløsende.
  • En arbejdsplads hvor borgerne kender os for høj kvalitet i faglighed, sammenhæng og nærhed
  • En attraktiv og aktiv personaleforening samt en feriefond.

Organisation
Sundhed & Træning er organiseret med 1 funktionsleder og 2 teamledere fordelt på 5 velfungerende teams. Derudover er der en stab med administrative, koordinerende og udviklende opgaver. Afdelingen er organisatorisk placeret i Social- og Sundhedscentret og vi er ca. 50 medarbejdere. Vi løser opgaverne med et højt fagligt niveau og i et tæt tværfagligt samarbejde såvel internt i afdelingen som på center niveau. Vi har et kontinuerligt fokus på at fastholde og styrke den gode dialog og de gode relationer. Vi holder til i gode lokaler i Sundhedshuset på Knud Lavard Centret.

Du er velkommen til at kontakte teamleder Louise Lund på telefon 57 62 83 80/21 54 74 53 eller koordinator Stina Kruse på telefon 57 62 83 80.

Se på hjemmesiden for yderligere oplysninger ved at klikke her.

Ansættelsesform:
Du bliver ansat som selvtilrettende medarbejder efter gældende overenskomst. Sundhed og træning leverer genoptræning til alle borgere i Ringsted kommune. Arbejdstiden er derfor placeret i dagtimerne med hensyntagende til at skabe tilgængelighed for alle borgerkategorier.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag i uge 5.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid

Startdato
1. marts 2025

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
37 timer pr. uge

By
Ringsted

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2025/20

Kontakt

  • Louise Vestergaard Lund, 21547453

Publiceret
15.01.2025

Sidste ansøgningsdag
21.01.2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringsted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringsted Kommune

Hovedkontor: Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted

I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2727724//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.