Pædagoger til Det Gule Hus
Frederiksberg Kommune
Det Gule Hus søger engagerede pædagoger snarest. Vi ønsker os en særlig profil, som kan bidrage til arbejdet med tidlig indsats. Vi fokuserer vi på at opdage og handle på tegn, der kan indikere behov for særlig støtte hos børn så tidligt som muligt. Denne tilgang har til formål at fremme børns trivsel, udvikling og læring – samt at forebygge større udfordringer senere i livet.
Det Gule Hus er et lille kommunalt børnehus, centralt beliggende i en villa på Frederiksberg. Vi har 20 vuggestuebørn i stueetagen og 32 børnehavebørn på 1. sal. Vores minibus kører med en gruppe børnehavebørn hver dag. De besøger steder, som er relevante for periodens tema. Vi har samtidig gode udfoldelsesmuligheder i nærmiljøet.
I Det Gule Hus arbejder vi i små læringsgrupper med fælles læreplanstemaer for hele huset.
Vuggestuegruppen består af 20 børn, så det er helt afgørende at de små grupper har højeste prioritet og at alle bakker op om strukturen. Pædagogen er primærpædagog for to små grupper på 3 – 4 børn. De små børnegrupper er alderssvarende, og pædagogen følger dem i hele vuggestuelivet.
Børnehavegruppen er normeret til 32 børn. Her er børnene inddelt i årgange, som efter skema skiftes til at køre med vores bus ud i verden. Pædagogen er primærpædagog for en årgang, som følges gennem hele børnehavelivet.
Du har overblik, er god til at skabe og fastholde struktur om arbejdet, er selvstændig, omsorgsfuld, tydelig og ude på noget med børnene. Du er glad for udeliv og har et katalog af konstruktive ideer som medskaber og –udvikler af et trygt og stabilt udviklingsrum for børnene. Barnet er omdrejningspunktet - du tager ansvaret for livet i gruppen og relationerne.
Du får og giver sparring til dine kolleger i hverdagen. Du deltager aktivt i at udvikle pædagogikken sammen med dine kolleger. Vi har fælles fokus på relationer, dokumentation, evaluering og kommunikation i det kommende år.
Læs mere på vores hjemmeside om det, vi lægger vægt på:
https://frb-detgulehus.aula.dk/vores-dagtilbud/profil
Vi indkalder til samtaler løbende og indhenter straffe- og børneattest samt reference før ansættelse.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Afdeling: Det Gule Hus
Ansøgningsfrist: 30 January 2025
Placering: Amicisvej 9, 1852, Frederiksberg C
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: