Få opslag som dette inden alle andre

Ebeltoft Skole og SFO søger 2 SFO-pædagoger (1)

Syddjurs Kommune



Ebeltoft Skole og SFO søger 2 SFO-pædagoger
Jobkategori
Undervisning, Børn & Unge

Ansættelsessted
Ebeltoft Skole

Tiltrædelse
1. marts 2025

Ansøgningsfrist
26.01.2025

Er du en af vores nye pædagoger?

Fast stilling på 37 timer pr. uge

Barselsvikariat på 37 timer pr. uge.

Så læs videre her.

Begge stillinger er med tiltrædelse pr. 1. marts 2025.

Om os.
Hvis du vil være en del af et stærkt fritidspædagogisk fællesskab, og en SFO i udvikling - så skal du søge en af vores to pædagogstillinger.

Ebeltoft Skole ligger midt i Ebeltoft by i naturskønne omgivelser i Nationalpark Mols Bjerge. Vi er privilegeret af at have både byen, skoven og havet tæt på. På skolen går der ca. 475 elever, hvoraf ca. 175 benytter sig af skolens dejlige SFO.

Pt. er der ansat 9 pædagoger i SFO´en. Hos os får du nære pædagog-kollegaer og bliver en del af et skønt, dygtigt og uhøjtideligt læringsfællesskab. Når vi planlægger de pædagogiske aktiviteter, der foregår i SFO-regi, spiller fagligheden er en vigtig rolle. Vi har altid en mening med det, vi gør. Du bliver en del af samarbejdet med lærerne og en del af undervisningen.

Vi tilbyder.
En arbejdsplads med fokus på at skabe meningsfulde fællesskaber, for vores børn. Du bliver en signifikant voksen i børnenes fritidsliv og skolegang. Du bliver den betydningsfulde voksen, for det enkelte barns muligheder, for at trives i en tryg base eller deltage i de større børnefællesskaber i SFO´en. Derfor er det vigtigt du kan byde ind med kompetencer, der understøtter fritidspædagogiske fællesskaber i store og små grupper. Tør dyrke legen og har et pædagogisk fokus på venskaber, relationer, livsduelighed og trivsel.

  • At blive en del af en SFO og skole i en spændende udvikling, hvor vi vægter samarbejde og fælles udvikling
  • At blive en del af at understøtte god fritidspædagogik, der er med til at fremme alle børns deltagelsesmuligheder i fritiden såvel som skoletiden.
  • At blive en del af et tæt samarbejde med lærere på en årgang
  • De allerbedste forudsætninger for et godt og nært forældresamarbejde.
  • En SFO med stor tilslutning.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på opgaven og med vægt på kollegial tryghed

Din profil.
Du forventes at:

  • Være uddannet pædagog
  • have et ressourcesyn og et anerkendende børnesyn
  • kunne se muligheder for børns deltagelsesmuligheder i meningsfulde fritidspædagogiske fællesskaber
  • bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • være teambaseret og have forståelse for at indgå i forpligtende samarbejde om at løse vores opgave i SFO´en
  • et tæt samarbejde med lærerne i indskolingen
  • have stærke relationelle kompetencer

Vi har brug for.
Vi er ude efter en pædagog med en eller flere af følgende kompetencer:

  • Kan facilitere aktiviteter, som understøtter større fællesskaber, men også kan det nære
  • Gerne har kendskab til det specialpædagogiske område, eller endnu heldigere brænder for dette.
  • En person der brænder for f.eks. sport og spil
  • Måske har en interesse ind i det nørdet univers
  • Kan understøtte vores kreative udelivs aktiviteter
  • Tager ansvar for det fælles arbejdsmiljø, ved selv at bidrage til det.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Christian R Hansen på 21 66 94 11 eller Pædagog/TR Marianne Gudmann på 40 22 39 06

Ansøgningsfrist: den 26. januar 2025
Der afholdes samtaler tirsdag den 30. januar om eftermiddagen
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddjurs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddjurs Kommune

Hovedkontor: Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

Syddjurs Kommune er sammenlagt af de tidligere kommuner Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2728071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.