Erfaren lønkonsulent til vores kontor i Roskilde
Beierholm
Erfaren lønkonsulent til vores kontor i Roskilde
Har du en passion og solid erfaring med lønadministration? Og brænder du for at stå i spidsen for at sikre korrekt og rettidig lønudbetaling for små og mellemstore virksomheder? Så er det lige præcis dig, vi søger til vores kontor i Roskilde.
Du bliver en del af et fantastisk og velfungerende team med 18 outsourcing kolleger, som hver dag stræber efter at være kundernes vigtige sparringspartnere indenfor bogholderi, løn og økonomisk rapportering. Du vil få en helt central rolle i at klargøre og sende lønkørsler til godkendelse hos kunden. Du vil sikre, at alle indberetninger og indbetalinger sker korrekt og til tiden, samt holde kunderne ajour med nye regler og lovgivning på området. Hertil er det vigtigt at vores kunder bevarer fuld kontrol over deres lønudbetalinger, mens de administrative opgaver varetages effektivt og professionelt, så kunderne kan koncentrere sig om deres kerneopgaver.
Arbejder du selvstændigt og proaktivt?
I rollen som lønkonsulent hos Beierholm vil du selvstændigt og proaktivt håndtere lønadministration for en bred vifte af kunder med forskellige overenskomster og udfordringer. Dine primære arbejdsområder vil blandt andet være:
- Udarbejdelse af lønninger for små og mellemstore virksomheder herunder sikre korrekt og rettidig lønudbetaling
- Administration af refusioner, feriepenge og tilskud
- Assistere kunder med diverse lovpligtige indberetninger som f.eks. statistikker
- Koordinering og planlægning af lønopgaver
- Overblik og ansvar for lønkunderne i afdelingen
- Rådgivning og support til kunder i forhold til lønrelaterede spørgsmål.
Med udgangspunkt i din faglige ekspertise, erfaring og passion for lønadministration vil du være med til at udvikle og støtte det team, du er en del af. Det er et område, som er i udvikling og du vil få muligheden for at være med til at strømline og forme de fremtidige arbejdsgange.
En hverdag med kundekontakt
Din hverdag vil være præget af kundekontakt og vi søger derfor en lønkonsulent, som trives du med at være i kontakt med andre mennesker, har en serviceminded tilgang og kan tilpasse sin kommunikation til den enkelte situation. I tillæg til dette omfatter afdelingens kundeportefølje danske og internationale kunder, hvilket kræver, at du besidder gode kommunikative færdigheder på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Herudover er det væsentligt, at du trives i et dynamisk miljø og er i stand til at håndtere flere opgaver samtidig for mere end 100 kunder.
Imødekommende personlighed med stærk sans for detaljer
Vi søger en dedikeret og erfaren lønkonsulent, der naturligt tager ansvar for opgaveløsningen og motiveres af at udvikle og styrke sine kolleger både personligt og fagligt. Du er en positiv og imødekommende person med en stærk sans for detaljer og en høj grad af præcision og ansvarsfølelse i dit arbejde. Desuden skal du være tryg ved at tage selvstændige beslutninger for at sikre, at opgaverne bliver løst effektivt.
Vi forestiller os, at du kommer fra en lignede stilling hos et andet revisions- eller konsulenthus, som har givet dig en solid erfaring med lønadministration og den bagvedliggende faglighed. Derudover er det attraktivt, at du har flair for IT – herunder gerne kendskab og erfaring med Danløn og Zenegy – det er dog ikke et krav. Uanset hvilken faglig baggrund du kommer med, vil det være nødvendigt, at du er ambitiøs og løsningsorienteret.
Vi skaber balance i arbejde og privatliv
Vi tilbyder rammer, du kommer til at vokse i som konsulent og som menneske, og disse rammer designer vi ud fra, hvor du er i dit liv. På kontoret i Roskilde træder du ind i nogle fagligt stærke og balancerede rammer, som vægter trivsel, sammenhold og faglig udvikling gennem frihed under ansvar. Derfor er du selv med til at planlægge din arbejdsdag og er med til at sikre, at afdelingen leverer det, kunderne forventer.
I Beierholm Roskilde kan du sikre dig et spændende job i en sund virksomhed med en stærk kultur, der vægter både mennesker, forretning og ambitioner højt. Hos Beierholm er vi stolte af at blive kåret som en af Danmarks bedste arbejdspladser år efter år (Great Place to Work®), hvilket også understøtter vores grundlæggende filosofi om vigtigheden af et liv i balance. Som en del af vores spændende udviklings- og forandringsrejse vil du blive en nøgleperson i vores stræben efter ambitiøse mål. Vi tilbyder samtidig attraktive og konkurrencedygtige betingelser på alle områder.
Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker mere information, er du velkommen til at kontakte Konsulent i rekruttering Kathrine Bergmann på e-mail [email protected]. Vi ønsker, at du kan tiltræde stillingen hurtigst muligt og evaluerer derfor ansøgninger løbende. Vent derfor ikke med at sende dit CV og ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og komme i gang med processen.
Ansøgningsfrist:
Opstart:
Arbejdssted: Sjælland, Roskilde
Ansættelsesform: Fastansat
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: