Konsulent til DI's arbejde med uddannelsespolitik (barselsvikariat)
DI - Dansk Industri
Har du et bredt kendskab til uddannelsespolitik og de videregående uddannelser og kan du netværke med personer på Christiansborg, i ministerier, i virksomheder, på uddannelsesinstitutioner og i andre organisationer? Er du analytisk og struktureret? Så har vi et spændende job til dig i DI’s afdeling for forskning, uddannelse & mangfoldighed.
Om jobbet
Vi søger en konsulent til uddannelsespolitik på videregående uddannelser. I DI arbejder vi for at sikre, at danske virksomheder har adgang til kvalificerede medarbejdere. Vi arbejder med de store og aktuelle politiske dagsordener som kandidatreformen, dimensionering og SU. Men vi arbejder også for øge optaget på de uddannelser som erhvervslivet efterspørger, øge kvaliteten af de videregående uddannelser, tiltrække og fastholdelse internationale studerende og skabe bedre muligheder for livslang læring. Alt sammen på baggrund af erhvervslivets behov i dag og i fremtiden.
En vigtig del af jobbet er at gennemføre analyser, udvikle politiske forslag og være nysgerrig og opsøgende i forhold til virksomhedernes behov. Vi taler med medlemsvirksomheder, embedsmænd, ordførere og andre organisationer, og er aktive på forskellige medier, f.eks. via debatindlæg.
Du bliver en del af et hold, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder. Vores arbejde har udgangspunkt i erhvervslivets behov, og det er i høj grad baseret på egne undersøgelser og analyser udarbejdet blandt andet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Om dig
Du har en kandidatuddannelse inden for samfundsvidenskab eller lign. og erfaring med politisk arbejde f.eks. fra Christiansborg, centraladministrationen eller en interesseorganisation.
Du er:
- god til at skabe relationer og netværk
- opsøgende og nysgerrig
- analytisk stærk, struktureret og grundig
- god til at skrive
- fleksibel og trives med en omskiftelig hverdag
- en lyttende og dygtig rådgiver
- god til at samarbejde.
Om os:
I afdelingen er vi otte konsulenter og tre studenter, som arbejder med uddannelses- forsknings-, innovations- og diversitetspolitik. Vi samarbejder, videndeler og hjælper hinanden. Vi har en uformel omgangstone og vi lægger vægt på at have et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Vores hverdag er omskiftelig med travle og mindre travle perioder. Vi er fleksible i forhold til hjemmearbejde, men prioriterer at se hinanden på kontoret.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte fagleder for uddannelse Mette Nielsen på mobil/SMS 61703023 eller mail: [email protected] - eller underdirektør Mikkel Haarder på mobil/SMS 25779161. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningsknappen senest 26. januar.
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Vikariat
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
26-01-2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: