Pædagog søges til vuggestuen i Børnehuset Mopælappen
Ærø Kommune
Børnehuset Mopælappen
hvor leg og nærvær
bliver til læring og livsduelighed.
Brænder du for at arbejde med børn og er du klar til at bringe dig selv og din faglighed i spil, så er det dig vi søger.
Om os:
Børnehuset Mopælappen er Ærøs integrerede dagtilbud med børn i alderen 0-6 år.
Vi er en del af Børn- og Ungeområdet i Ærø kommune, og arbejder med afsæt i kommunens Børn & Ungepolitik, hvor det fælles børnesyn er en del af vores pædagogiske praksis.
I Mopælappen tager det pædagogiske arbejdsgrundlag yderligere afsæt i Dagtilbudslovens retningslinjer for arbejdet med ”Den Styrkede Pædagogiske Læreplan”.
På den måde arbejder vi sammen om at skabe det gode børneliv.
I Mopælappen arbejder vi med at skabe de bedste udviklingsmuligheder for alle børn, så de bliver så livsduelige som mulige, inden skolestart. Alt hvad vi gør, er med afsæt i hvert enkelt barns nærmeste zone for udvikling.
På tværs i huset har vi en fælles rød tråd med afsæt i temaerne i vores pædagogiske årshjul forankret i de seks læreplanstemaer.
Ligeledes har vi fokus mod at skabe et godt og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne, så Mopælappen er en god arbejdsplads, kollegialt såvel som fagligt. Det gode arbejdsmiljø understøtter den pædagogiske kvalitet.
Som ansat i Børnehuset Mopælappen, er man ansat i hele huset, med tilknytning til én primær børnegruppe. Vores tilgang er, at alle børn er alles børn, og vi har et fælles ansvar for at sikre lige deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne for alle husets børn.
Vi søger:
En pædagog til den ene af husets to vuggestuegrupper, og stillingen er på minimum 30 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for fastansættelse.
Ansættelse pr. 1. marts eller snarest derefter.
Vi forventer:
At du er uddannet pædagog.
At du har erfaring fra dagtilbudsområdet.
At du har fokus på høj faglighed i tanke og handling.
At du er reflekterende og evaluerende over egen såvel som kollegers praksis, og kan indgå i sparring omkring dette.
At du er empatisk, og har et inkluderende børne- og menneskesyn, hvormed du skaber plads til forskellighed, og møder børn, forældre og kolleger på en ligeværdig og anerkendende måde.
At du er i besiddelse af gode samarbejdsevner, og formår at forholde dig til perspektivforskelle på en faglig og nysgerrig måde.
At du kan arbejde struktureret, planlægge, skabe forudsigelighed samt har overblik og kan bevare roen selv i pressede situationer.
Dine opgaver er:
At understøtte enkelte børn samt hele børnegruppens behov med fokus på trivsel, læring, udvikling og dannelse.
At skabe lige deltagelsesmuligheder i trygge og velfungerende pædagogiske læringsmiljøer hele dagen med afsæt i børnenes perspektiv.
At deltage i arbejdet omkring Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, og vores evalueringskultur, med løbende planlægning, udførelse og evaluering af pædagogisk praksis.
At indgå i forældresamarbejdet herunder formidling via AULA
At indgå i børnehusets almene praktiske og pædagogiske opgaver, herunder planlægning og struktur for hverdagen.
Vi tilbyder:
Et job med en høj grad af indflydelse på dit pædagogiske arbejde, samt den pædagogiske udvikling i huset som helhed.
Faglig sparring med kollegaer og leder, samt via eksterne samarbejdspartnere.
Tæt forældresamarbejde, herunder at deltage i forældresamtaler.
Gode muligheder for at brede dine pædagogiske aktiviteter ud i vores fantastiske rammer indenfor, og udenfor matriklen.
Udvikling af dig selv og din faglighed
Du kan læse mere om Børnehuset Mopælappen og Ærø på hhv.:
https://mopaelappen.aula.dk/
https://www.aeroekommune.dk/mit-liv/boern-og-unge/boernesyn
https://www.aeroekommune.dk/
https://www.visitaeroe.dk/aeroe/velkommen-til-aeroe
Du er også velkommen til at kontakte leder Sheila Lund, hvis du vil vide mere om stillingen, eller hvis du har lyst til at besøge os før du sender din ansøgning. Du kan skrive eller ringe på;
Mail: [email protected]
Tlf: 63526420/24821002
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 30. januar 2025 - kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 5. februar 2025
Afdeling: Halvejen 20 5960 Marstal
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: