Kunderådgiver til Sydjysk Sparekasse, Rødekro
Sydjysk Sparekasse
Sydjysk Sparekasse er ikke blot en arbejdsplads; vi er et godt sted at være. Hos os hylder vi lokal stolthed, ordentlighed og stærke kompetencer. Lyder det som nogle værdier, du kan spejle dig i, så bør du tage det første skridt mod en spændende karriere hos Sydjysk Sparekasse.
Som kunderådgiver i Rødekro
venter et team på 18 kolleger på at tage imod dig som deres nye holdspiller. Derudover venter en attraktiv portefølje af gode og tilfredse kunder på rådgivning inden for bolig, pension og investering. Du kommer derfor til at spille en vigtig rolle i at levere skræddersyede finansielle løsninger, sikre høj kundetilfredshed og opbygge langvarige relationer.
Du bliver en del af en stor afdeling med både privat og erhverv og hvor der er fokus på at skabe langvarige relationer. Kunderne kender dig og de sætter pris på den personlige kontakt. Derfor skal du være i stand til at komme hele vejen rundt og samtidig kunne levere den gode kundeoplevelse. Du skaber rammerne for økonomisk tryghed og frihed, der gør, at kunderne kan leve det liv, de ønsker. Er der kunder, som har specifikke behov, kan du trække på et stærkt hold af specialister, der er en del af staben i både Sønderborg eller Rødding, og som er klar til at hjælpe både dig og kunderne.
Sydjysk Sparekasse i Rødekro
Afdelingen består af 18 medarbejdere. En samlet afdeling med godt humør og højt til loftet - sammen skaber vi en god arbejdsplads. Sydjysk Sparekasse er i en spændende udvikling med fokus på høj kundetilfredshed, lokal forankring og høj medarbejdertilfredshed. Vi værdsætter et stærkt fagligt miljø og fællesskab. Som en lokal sparekasse bakker vi op om kultur og sport i lokalområdet, og vi engagerer os aktivt i lokale initiativer.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Rådgivning af kunder inden for bolig, pension og investering.
- Proaktivt kontakte kunderne ud fra behovsafdækning og muligheder i markedet.
- Udarbejde løsninger, der matcher kundernes individuelle behov.
- Deltage aktivt i opsøgende aktiviteter og kundepleje.
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret hverdag i en sparekasse i udvikling.
- En attraktiv kundeportefølje med store udviklingsmuligheder.
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglig sparring.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Konkurrencedygtig løn, pension og attraktive personalegoder.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring som kunderådgiver.
- Har en relevant finansiel uddannelsesbaggrund.
- Er serviceorienteret, udadvendt og god til at opbygge langvarige kundeforhold.
- Er proaktiv og har et stort drive.
- Besidder stærke kommunikative evner og kan formidle komplekse finansielle løsninger på en letforståelig måde.
- Arbejder struktureret og selvstændigt, men også trives med samarbejde og sparring med kollegaer.
Vil du med på holdet?
Vi håber, at jobbet har fanget din interesse, og at du vil med på holdet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte privatchef Heidi Grønhøj på tlf. 73 62 63 69, mobil 40 57 38 18 eller HR-chef Henrik Matthesen på tlf. 22 93 36 37.
Send din ansøgning hurtigst muligt via vores hjemmeside www.sydjysksparekasse.dk. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kollega er fundet.
Ansøgningsfrist:
Løbende
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: