Få opslag som dette inden alle andre

Er du idérig og har du styr på styring? Så er du måske vores nye kollega til understøttelse af procesudvikling inden for regnskab, indkøb og tilskud

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Søger du en stilling der spænder bredt på tværs af flere fagområder - med styring som den røde tråd? Så er der lige nu en ledig stilling i kontoret for Økonomi og Analyse i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) - en styrelse med højt til loftet, fokus på din faglige udvikling, samt nærværende ledelse og fleksible rammer for tilrettelæggelsen af din arbejdstid.

Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af Kontoret for Økonomi og Analyse og vil skulle understøtte SIRIs indkøbsområde, herunder ift. kontraktstyring og udbudsprocesser, samt nytænke vores forretningsprocesser i regi af blandt andet regnskab, tilskudsforvaltning og gebyradministration (via øget digitalisering og automatisering).

Vi er pt. 35+ nye kollegaer, fordelt på fire teams. Vi er et af tre stabskontorer i SIRI og har ansvaret for, at skabe de bedst mulige forudsætninger for anvendelsen af SIRIs ressourcer. Vi varetager også økonomistyring, finanslovsarbejde, videns- og analysearbejde, registerkontrol, samt driftsunderstøttende ledelsesinformation.

Vi er kendetegnet ved at være:

  • et fællesskab med blik for ansvarlighed og selvstændighed, hvor samarbejdet med hinanden og resten af styrelsen er i højsædet
  • optaget af at skabe et professionelt, men også et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • et godt kollegialt sammenhold med fokus på løbende sparring, tæt dialog og en rar omgangstone
  • fokuseret på at skabe resultater for vores brugere, men også at gøre plads til andet end arbejde, fx har vi løbeklub, træningsfaciliteter – og så holder vi nogle ret gode fredagsbarer i vores Slyngelstue, hvor der bliver spillet bordtennis og brætspil og drukket fadøl og sodavand, grinet og fortalt røverhistorier

Din nye rolle i Regnskab, Indkøb og Tilskud
Du bliver en del af team Regnskab, Indkøb og Tilskud (RIT), hvor du får 4 dedikerede og fagligt stærke kollegaer (+ en student), der løfter opgaver inden for regnskab, indkøb, samt tilskuds- og gebyradministration bredt set på tværs af hele SIRI.

I team Regnskab, Indkøb og Tilskud kan du forvente en varieret opgaveportefølje og en dagligdag med tæt samarbejde på tværs af kontorets øvrige tre teams, samt løbende dialog med SIRIs fagchefer. Konkret vil du få det primære ansvar for SIRIs kontraktstyring, herunder indgåelse af nye kontrakter. Du vil få kompetent bistand fra din ledelse, din nærmeste teamkoordinator, kollegaer i teamet, samt i det omfang det er nødvendigt – ekstern bistand fra den statslige rådgivningsenhed. Helt generelt er det vigtigt for os, at vi i kontoret har en god opgavedækning, og at der er mulighed for kvalificeret sparring på tværs.

I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje og har i 2024 lagt meget energi i at udarbejde vores strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.

Dine arbejdsopgaver
Alt efter dine kompetencer og faglige kvalifikationer, vil dine arbejdsopgaver desuden ligge inden for:

  • procesoptimering og udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser og vejledninger på regnskabsområdet
  • smidig og korrekt indkøbspraksis i SIRI
  • analyse af SIRIs indkøbspraksis, herunder håndtering af diverse bestillinger og opfølgning (fx opgørelse af SIRIs forbrug på udvalgte områder)
  • udarbejdelse af diverse kontroller på regnskabsområdet
  • yderligere digitalisering og automatisering af arbejdsgange på tværs af dit teams opgaveportefølje

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kunne fx være cand. oecon, cand. merc., cand.scient.pol., cand. polit., cand.scient.adm. eller cand.jur. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kontraktstyring og udbud fra en offentlig myndighed. Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende, blot du har mod på opgaverne. Så sørger vi for den nødvendige oplæring og kompetenceudvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • er grundig i din opgaveløsning og tager ansvar for, at opgaverne løses inden for de aftale rammer
  • har mod på at være primær ansvarlig på nogle opgaver og samtidig bidrage til dine kollegaers
  • er ansvarsfuld og selvstændigt kan bidrage med at identificere nye vigtige indsatser inden for dit ansvarsområde
  • evner at skabe gode relationer og bidrager til en god stemning i kontoret.
  • er med til at tænke nyt og klar til at udfordre ”plejer”

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Thaning Thulstrup på 72 14 24 20 / [email protected], eller souschef Jeppe Daniel Pless på 72 14 21 17 / [email protected].

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest søndag d. 2. februar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i løbet af uge 6 og 2. samtalerunde i starten af uge 7. I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en faglig test, med fokus på nogle af de arbejdsopgaver du vil kunne få ansvaret for.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:

Lokation: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hovedkontor: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2728975//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.