Børnecentret søger to Familieterapeuter til ”Vuggestedet gravid til 3 år”.
Aarhus Kommune
Om stillingerne:
Vuggestedet gravid til 3 år i Aarhus kommune, som er en del af Børnecentret og beliggende på Langenæs Allé 18, 8000 Aarhus C søger to familieterapeuter til arbejdet med udsatte familier, gravide og familier med børn i alderen 0-3 år.
Vi ser gerne, at ansøgere harrelevant faglig grunduddannelse, pædagog, socialrådgiver alternativt, sundhedsplejerske.
Det vil blive vægtet, at du har erfaringen med familiebehandling. Og det vil være en fordel, at du har, eller er i gang med en relevant længerevarende terapeutisk efteruddannelse.
Der er tale om to 37 timers - fuldtidsstillinger, med tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest derefter.
Om Børnecentret:
Børnecentret, som er en del af driftsområdet Børn Familier og Fællesskaber (BFF), huser i alt 288 medarbejdere, med opgaveløsning og projektsamarbejde på tværs af afdelinger. Det kalder på en fleksibel medarbejder, med personlig dømmekraft og passende autoritet - for ledelse er noget vi skaber sammen. Alt hvad vi foretager os i Børnecenteret handler om at skabe merværdi for borgerne, og det er borgerne, der afgør hvornår vi lykkes. Børnecenteret befinder sig i en transformationsproces mod en mere distribueret og frisættende ledelsesform. Derfor er vi optaget af at sætte tydelige retninger, rammer og rollefordeling, således, at man som medarbejder gives mandat og bemyndiges ind i et tydeligt råderum.
Børnecentret er ligeledes en del af en transformation på tværs af Børn Familier & Fællesskab (BFF), om at udvikle tilgangen Relationel velfærd. Tanker og teorier bag Relationel Velfærd. Det er en værdibaseret tilgang og tager udgangspunkt i borgerens styrker og i at sikre lokal adgang til de ressourcer og muligheder hos barnet og familien, der skal til for at skabe en forandring. Relationel velfærd er i lighed med Aarhus Kompasset en bevægelse, hvor vi ”skruer op for borgeren” og ”ned for systemet”. Børnecentret består at flere ”by- dækkende” enheder på (Dagområdet) blandt andet ”Vuggestedet gravid til 3 år”. Samt flere døgnenheder og et antal klyngefællesskaber, med medarbejdere der arbejder lokalt i distrikter rundt i Aarhus Kommune.
Om indsatsen i Vuggestedet gravid til 3 år.
Vuggestedet, et dagbehandlingstilbud, som tilbyder familiebehandling til udsatte børnefamilier, gravide og familier med børn i alderen 0 til 3 år. Der tilbydes målrettet behandling til familier med udgangspunkt i familiens behov, med det formål, at behandlingen tilpasses den enkelte familie. Det kan være familier, hvor der er bekymring for eller viser sig vanskeligheder i den tidlige relation og tilknytning mellem barn og forældre. Det kan være problematikker som forældredannelse, urolige børn, efterfødselsreaktioner, udadreagerende børn, børn som ikke udviklingsmæssigt er alderssvarende, parforholdsproblemer og traumer hos både børn og forældre. Traumer kan eks. være senfølger fra forældrenes egen opvækst med for eksempel alkohol, psykisk sygdom eller overgreb.
Familierne kan henvises i graviditeten eller i løbet af barnets første 3 leveår.
Vuggestedet lægger vægt på, at begge forældre deltager aktivt i behandlingen.
Ud over det specifikke tilknytningsarbejde i ”forælder-barn-relationen”, arbejdes der ud fra et helhedsorienteret syn, hvor der tages hånd om vanskeligheder, der i øvrigt kan være i familien og som kan stå i vejen for udvikling og trivsel. I Vuggestedet løses behandlingsopgaver og der er der et tværgående samarbejde med kollegaer fra lokaldistrikterne og i andre by-dækkende afdelinger i BFF.
I Vuggestedet gravid til 3 år arbejdes der ud fra en systemisk og narrativ teoretisk referenceramme, ud fra traumeteorier, nyere udviklingsteorier, teorier om tilknytning og med fokus på udvikling af mentalisering. Således lægges der vægt på, at behandlingen gennemføres med et stærkt teoretisk og metodisk fokus.
Arbejdet foregår henholdsvis i familiens eget hjem og i Vuggestedets egne lokaler. Vi arbejder i makkerpar eller alene i behandlingsforløbene.
Ønsker til vores nye kollega
- Har relevant faglig grunduddannelse pædagog, socialrådgiver alternativt, sundhedsplejerske eller lign.
- Har eller er i gang med en relevant længerevarende terapeutisk efteruddannelse.
- Har terapeutisk og behandlingserfaring i forhold til babyer, små børn, forældre og familier.
- Viden om tilknytningsteori, børns udvikling og småbørnsfamilier. Konkret erfaring med at arbejde med samspil mellem forældre og barn.
- Kreativ i opgaveløsningen – kan bruge leg i behandlingen.
- Kan arbejde ud fra et børneperspektiv.
- Har viden indenfor det psykiatriske felt/komplekse problemstillinger.
- Kan agere uhøjtideligt, sætte rammer og er i besiddelse af mental robusthed.
- Evner at arbejde professionelt i et felt, som fordrer personlig involvering.
- At du kan dokumentere de konkrete indsatser i familien.
- At du har et godt overblik og kan strukturere dine arbejdsopgaver.
- At du vil arbejde tværfagligt.
- At du er interesseret i at understøtte studerende læringsprocesser, når de er i huset.
Vi kan tilbyde:
- Et job i en spændende afdeling, med gode, sjove og engagerede kolleger.
- Et job med en veldefineret opgavebeskrivelse, inden for et specialiseret område.
- Et job, hvor der lægges stor vægt på høj faglighed og teoribaseret praksis.
- Erfarne kolleger, hvor faglig sparring indgår som en naturlig del af arbejdet.
- Et job, hvor der arbejdes med udgangspunkt i et humanistisk menneskesyn med særlig vægt på ressourcer og relationers betydning.
- Et job, hvor arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt i forhold til familiernes behov.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingerne i Vuggestedet gravid til 3 år kan fås ved henvendelse til Koordinator Ulla Kjær Rytter 41854842, familieterapeut Anette Fuglsang 29208397, familieterapeut Helle Josiassen 51576665. Eller ved henvendelse til leder af Dagområdet Helle Murmann på 20316370.
Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er: onsdag den 12. februar 2025.
Ansættelsessamtalen: Samtaler forventes afholdt onsdag den 19. februar 2025.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse yder hjælp til kommunens borgere på social- og beskæftigelsesområdet. Området er delt op i to forvaltninger og en fælles stab. Magistratsafdelingen beskæftiger omkring 4.000 medarbejdere.
Beskæftigelsesforvaltningen er ansvarlig for tilbud til borgere, der står uden for eller er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet være kontanthjælpsmodtagere, revalidender, førtidspensionister, sygedagpengemodtagere samt nyankomne flygtninge og indvandrere.
Socialforvaltningen er ansvarlig for kommunens tilbud til personer med handicap, sindslidende, misbrugere og udstødte samt udsatte børn og unge.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
12-02-2025
Afdeling: Børnecentret
Ansøgningsfrist: 12 February 2025
Placering: Grøndalsvej 1 C, 8260, Viby J
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: