IT-medarbejder til ServiceNow-team
Banedanmark
Vil du være en del af Banedanmarks nye applikationsstyringssektion og arbejde med ServiceNow, der administrerer og videreudvikler brugen af ServiceNow i Banedanmark?
I Ressource IT har vi bl.a. ansvaret for driften af vores forretningskritiske- og administrative IT-systemer. Vi har meget at se til, og der er en stigende efterspørgsel på vores leverancer, og derfor søger vi en ny kollega, som skal være med til at sikre kvaliteten af vores ydelser.
Du får et spændende job med engagerede kolleger i en ny central applikationsstyringssektion, som skal varetage vores vigtige applikationer og underliggende platforme. Lige nu står vi for at skulle implementere applikationsstyringsmodellen for bl.a. ServiceNow- og Bentley-platformen, og sektionen vil løbende få ansvaret for yderligere applikationer og platforme.
Samtidig får du mulighed for at bringe din faglighed i spil i en central rolle med fokus på administration, udvikling og styring af Banedanmarks ServiceNow-platform.
Bidrag
til videreudvikling af Banedanmarks ServiceNow-platform
I IT-Drift anvender vi ServiceNow som værktøj til understøttelse af vores ITIL-processer, og platformen anvendes desuden bredt i organisationen til procesunderstøttelse. Du vil blive en del af Banedanmarks ServiceNow-team , som har ansvaret for at vedligeholde, videreudvikle og understøtte forretningen med ServiceNow-løsninger. Du skal implementere, sikre og vedligeholde interne processer og retningslinjer for styring af den fortsatte udvikling af ServiceNow-anvendelsen i Banedanmark. Du er med til planlægning og deltager løbende i governance-møder på tværs af organisationen.
Jobbet indebærer samtidig analyse af behov, rådgivning og design på områder, hvor Banedanmark kan procesoptimere og systemunderstøtte arbejdsprocesser.
Du kommer til at arbejde med et eller flere af følgende områder:
- Applikationsforvaltning
- Procesarbejde med fokus på systemunderstøttelse af forretningsprocesser
- Udvikling og implementering af løsninger i ServiceNow-platformen
- Andre systemer
- Implementering af datamodeller i ITSM-systemer og CSDM
- Sparring med vores eksterne udviklere om overordnet designarkitektur, sikkerhedsstruktur samt nye implementeringer
- Leverandørstyring (da vi ikke varetager udvikling selv)
Struktureret og imødekommende teamplayer
Du trives i en hverdag præget af alsidige opgaver med en stor grad af samarbejde og sparring. Du har en detaljeorienteret og struktureret tilgang til dit arbejde og evner at arbejde agilt. Du er en god kommunikator både skriftligt og mundtligt, som målretter din kommunikation til modtageren. Dit arbejde er præget af kvalitet og præcision, og du er fleksibel og sørger for at opgaverne bliver løst til aftalt tid.
Som person er du vedholdende og god til at bevare overblikket. Arbejdsopgaverne kræver, at du er ansvarlig og følger egne opgaver til dørs, samtidig med at du nemt indgår i samarbejde med andre.
Du trives i en tværgående og koordinerende rolle med en bred kontaktflade i samspil med såvel brugere som leverandører. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded og imødekommende i dit møde med andre.
Du vil have en høj grad af frihed i arbejdet, og det er derfor vigtigt, at du er god til at sætte struktur på opgaver og formår at etablere faste procedurer for dine arbejdsopgaver.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer at du har it-faglige kompetencer og teknisk indsigt. Du har erfaring med IT Service Management (evt. ITIL-certificeret) i et integreret IT-driftsmiljø.
Din nye arbejdsplads
Ressource IT består af knap 100 medarbejdere og har ansvaret for drift, support og vedligehold af Banedanmarks forretnings - og administrative IT-systemer. Vi rådgiver de forskellige forretningsområder om udvikling og brug af informationsteknologi til blandt andet effektivisering og understøttelse af forretningsprocesser. Ligeledes indgår vi i et tæt samarbejde med vores andre kolleger i IT.
Vi er fagligt engagerede, og vi løser vores opgaver gennem en uhøjtidelig omgangstone og med plads til at dele viden med og samarbejde hinanden. Der er gode muligheder for faglig udvikling og ledelsen involverer sig i realiseringen af vores fælles og personlige mål.
Vi kan desuden tilbyde fitnessrum, Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/SAMDATA, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 4. Den endelige lønindplacering beror på en vurdering af de individuelle kompetencer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt sektionschef/IT-driftschef Sus Bugge. Søg elektronisk og send din ansøgning og cv. Vi forventer at holde løbende samtaler.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstaden
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: