Børnehuset Mælkevejen søger en engageret pædagog til børnehaven
Roskilde Kommune
Børnehuset Mælkevejen søger en engageret pædagog til vores børnehave, pr. 1. april 2025.
Vi tilbyder en stilling på 34-37 timer om ugen i et af Roskilde Kommunes mindre dagtilbud, hvor vi brænder for kerneopgaven, og har fokus på høj kvalitet i vores pædagogiske praksis.
Mælkevejen ligger centralt i Roskilde midtby – tæt på alt både kultur og natur.
Vi består af 37 børn fordelt på en vuggestuegruppe med 14 børn, og en børnehavegruppe med 23 børn. Du vil få 8 dygtige kollegaer som alle arbejder ud fra det ressourceorienterede børnesyn. I Mælkevejen prioriterer vi det gode børneliv højt, og i praksis kan det ses ved at de voksne er nærværende og møder børnene der hvor de er.
I Mælkevejen er vi optaget af at skabe de bedste forudsætninger for det enkelte barn og for børnefællesskabet gennem pædagogiske læringsmiljøer af høj pædagogisk kvalitet.
Du bliver en del af et hus hvor hverdagen er præget af et stort fokus børneperspektivet og på leg, derudover er fri for mobberi en vigtig del af vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder ud fra det ressourceorienterede børnesyn og ud fra mottoet: ”børn gør det godt, hvis de kan”, det kommer til udtryk ved at der arbejdes med læringsmiljøet rundt om barnet og børnegruppen.
I Mælkevejen bliver du en del af:
- Et engageret team og et hus med høj psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til nye ideer og projekter, og hvor du får mulighed for at sætte dit præg på vores pædagogiske hverdag i samarbejdet med dine kollegaer på stuen.
- En pædagogisk struktureret hverdag med planlagte stuemøder og ugentlig forberedelsestid, samt p-møder med relevant og fagligt indhold.
- Et unikt lille dagtilbud hvor nærværende pædagogik og natur, udeliv og science er en væsentlig del af vores hverdag.
Vi søger dig som:
Brænder for det gode børneliv i børnehaven. I din ansøgning vil vi gerne læse eksempler på, hvordan du arbejder med at styrke både børnefællesskabet og det enkelte barn, samt hvordan du understøtter det gode samarbejde med dine kollegaer – både dem på stuen men også på tværs af huset. Vi vil også gerne høre om tidligere erfaringer fra spændende projekter eller temaer du har været en del af.
Vi søger dig som ser mulighederne ved at være en del af et mindre dagtilbud og som ser det som en styrke.
I vores pædagogiske hverdag arbejder vi i mindre grupper, her skal du kunne arbejde både selvstændigt og tæt sammen med dine kollegaer og følge dine projekter til dørs.
Mælkevejen er en del af Område Midtøst som består af 7 institutioner. Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Faglighed, nysgerrighed og fællesskab. Vores kerneopgave har vi defineret som: ”børns trivsel og læring i centrum”. Vores vision er, at vi gerne vil arbejde med høj kvalitet og med særligt fokus på leg og læring, for at skabe robuste og demokratiske børn.
Vi ser gerne at du kommer forbi til åbent hus inden du søger stillingen. Vi inviterer til åbent hus onsdag d. 3.2.25 kl. 17.00-18.00 – her vil det være muligt at se børnehaven og høre mere om stillingen.
Kontakt pædagogisk leder Stina Andersen på 4631 4692/2362 9159 eller på [email protected] for tilmelding til åbent hus.
Ansøgningsfrist 7.2.25 kl 12.00, samtaler afholdes torsdag i uge 7.
Afdeling: Frederiksborgvej 9 4000 Roskilde
Lokation: Frederiksborgvej 9, 4000 Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: