Stor mulighed for at få Danmarks mest spændende specialpsykolog/psykologstilling i Klinik for Spiseforstyrrelser, Roskilde
Region Sjælland
Vores dygtige og imødekommende voksenteam søger ny kollega pr 1. april 2025 og vi venter gerne på den rette. Kunne du tænke dig at dykke ned i specialet og arbejde med patienter, der lider af anoreksi og bulimi.
En typisk arbejdsdag kan indeholde et godt kollegafællesskab og stor mulighed for at arbejde selvstændigt med opgaver som f.eks. individuelle patientforløb, psykoedukation, udredning og psykoterapeutiske grupper.
Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser
Center for spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit U2. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland.
Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi. Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: børn/unge-team, voksenteam og BED-team. Denne stilling er knyttet til voksenteamet.. Der arbejdes tværfagligt på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.
Behandlingstilgangen er både individuel og gruppebaseret til patienter med anoreksi og bulimi. Der arbejdes ud fra et kognitivt- og mentaliseringsbaseret afsæt. I BED-teamet arbejdes der med manualiseret dialektisk adfærdsterapi. Vi tilbyder psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende. Derudover også supervision og undervisning af samarbejdspartnere. Nærmere oplysninger om klinikken findes her.
Arbejdsopgaver
Varetage forsamtaler, bidrage til udredning, behandlingsplaner og diagnostisk udredning
Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner
Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og i grupper
Udredning af komorbiditet
Supervisere egne- og andre faggrupper
Bidrage til den faglige udvikling i klinikken, tage ansvar for udviklingsopgaver
Vi tilbyder
Grundig introduktion
At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam
Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og sjove kolleger
At indgå i et dygtigt tværfagligt samarbejde
Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver
Stærkt lærings- og udviklingsorienteret miljø
Vi tilbyder mulighed for autorisation
Faglig tilknytning til psykologer og specialpsykologer i hele Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58 53 80 80.
Ansøgning Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen.
Ansøgningsfrist 12.02.2025
Ansættelsessamtaler: 14.02.2025
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Ninna Lundsgaard
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
58536582
ARBEJDSSTED
Psykiatrien Roskilde
QUICKNR.
039772
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
16. januar 2025
ANSØGNINGSFRIST
12. februar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: