Få opslag som dette inden alle andre

To medicinstuderende til forskningsår om mandlig infertilitet

Region Hovedstaden



Er du medicinstuderende og interesserer du dig for fertilitet? Er du ferm til at tage blodprøver (eller vil gerne være det) og har du lyst til at udvide kompetenceporteføljen med sædkvalitetsanalyser? Vil du være en del af en stor, internationalt anerkendt forskningsgruppe, der arbejder med at kortlægge årsager til infertilitet og lave fødselstal? Og kunne du godt tænke dig at skrive og publicere en videnskabelig artikel? Så kom og tag et forskningsår hos os!

På Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital indsamler vi data til et stort EU-projekt, BIOSFER, der handler om unge menneskers fertilitet. Vores deltagere er voksne sønner født af kvinder, der deltog i den nationale fødselskohorte ”Bedre Sundhed i Generationer”, da de var gravide 1996-2003. Dataindsamlingen hos os er blot én af fire koordinerede dataindsamlinger i Danmark.

Arbejdet
Som en del af teamet vil du spille en central rolle i dataindsamlingen. Dine primære opgaver vil være:

  • Deltagerkontakt og kliniske undersøgelser:
    • Informere deltagere om studiet og gennemgå spørgeskemaer
    • Måle blodtryk, talje-, hofte-, og højdemål
    • Gennemføre bioimpedansmåling
    • Instruere i testikelstørrelsesmåling
  • Håndtering af biologisk materiale:
    • Tage blodprøver, centrifugere og pipettere blod i cryorør
    • Analysere sædprøver for volumen, motilitet, koncentration og total antal spermier
    • Forberede udstrygninger til morfologi-analyse
    • Nedfryse og registrere biologisk materiale i biobank
  • Koordinering og kvalitetssikring:
    • Udføre kvalitetskontrol
    • Forberede og organisere transport af materiale til analysecentre i Aarhus og København

Vi tilbyder

  • En enestående mulighed for at arbejde i et internationalt forskningsmiljø
  • Grundig oplæring i alle relevante teknikker, herunder blodprøvetagning, sædkvalitetsanalyser og håndtering af biologisk materiale
  • En chance for at udvikle dine kliniske og forskningsmæssige kompetencer
  • Mulighed for at indgå i publikationer (gerne som førsteforfatter)

Vi leder efter dig, der:

  • Er medicinstuderende
  • Arbejder systematisk og kan følge protokoller nøje
  • Er tillidsvækkende, trives med deltagerkontakt, og evner at arbejde med målgruppen unge mænd
  • Har lyst til at samarbejde med epidemiologer og andre forskere
  • Erfaring med mikroskopering er et plus, men ikke et krav. Vi oplærer i sædkvalitetsanalyser
  • Erfaring med veneblodprøvetagning er et plus, men ikke et krav (vi oplærer i bearbejdning og pipettering)

Arbejdsplads
Du får base på Center for Translationel Forskning (CTF) på Bispebjerg Hospital, hvor dataindsamlingen finder sted. CTF huser flere projekter og Klinisk Biokemisk Afdeling og ligger få minutters gang fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, hvis forskningsenhed du vil blive en del af. Forskningsenheden tæller 15 forskere med baggrund inden for lægevidenskab, epidemiologi og statistik. Derudover vil du have tæt kontakt til BIOSFER-gruppen på Aarhus Universitet og samarbejde med projektets danske Principal Investigator, Professor Cecilia Ramlau-Hansen.

Praktiske oplysninger

  • Tiltrædelse: 1. marts
  • Ansøgningsfrist: 29/1-2025 kl. 23:59 (samtaler forventes afhold 3. februar 2025)
  • Løn og vilkår: Fuldtidsstilling på 12 måneder med honorarløn på 12.000 kr./mdr.
  • Ansøgning som makkerpar: Hvis I er to læsemakkere, der ønsker at søge sammen, bedes I sende individuelle ansøgninger og nævne jeres ønske om at arbejde sammen i ansøgningen.

Kontakt
Har du spørgsmål? Kontakt miljømedicinsk forskningsleder Sandra Søgaard Tøttenborg på telefon 23 35 58 85.

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2729495//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.