Få opslag som dette inden alle andre

Opslag hos Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank



Boksforvalter med stort overblik, ordentlighed og øje for detaljen
Vær med til at drive Danmarks kontantinfrastruktur med ansvar for, at vores beholdninger og transaktioner altid stemmer overens med markedets forventninger og behov. Med dit store overblik, ordentlighed og øje for detaljen kan du blive guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er 26. januar 2025.

Deling
Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.

Som Boksforvalter er du en del af Kontanthåndteringen, hvor vi har ansvaret for den danske Kontantforsyning, som er en af Nationalbankens kerneopgaver i samfundet.

Dine primære opgaver omfatter:

  • At have ansvaret for at styre og afstemme bankens beholdninger af kontanter
  • At behandle sager relateret til kontantomløbet i Danmark, Grønland og på Færøerne
  • At deltage i opgaver relateret til alle faser af kontanternes liv fra udstedelse til indkaldelse og destruktion
  • At have både rutineprægede og essentielle opgaver i en omskiftelig hverdag
  • At indgå i et faglig dygtigt teambaseret miljø, hvor alle hjælper til at få opgaverne i hus.

Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes
I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil, så du oplever frihed i opgaveløsningen og sparring til at afklare rammer, træffe meningsfulde valg og gøre dig mest mulig handledygtig.

Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som Boksforvalter. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende forudsætninger for at søge stillingen:

  • Du har stort overblik og kan overskue og arbejde med både elektroniske værktøjer og fysiske beholdninger
  • Du er grundig i din tilgang til dit arbejde og ordentlig omkring dig selv som person
  • Du har øje for detaljen og fokus på at prioritere at få gjort dit arbejde rigtigt og sætter en ære i, at alt stemmer ned til mindste detalje
  • Du er en teamplayer, som trives med at arbejde sammen med andre to og to eller i teams
  • Du trives med at arbejde i et miljø med skiftende opgaver og arbejdssted, ud fra hvor opgaven aktuelt er.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på højeste niveau (YHEM).

Klar til at ansøge?
Du finder linket til ansøgningsportalen længere nede på siden.

Du er guld værd i Nationalbanken
Der er kun én Nationalbanken. Vores opgaver er at sikre betalinger, føre fastkurspolitik og levere analyser, viden og anbefalinger til gavn for landets økonomi. Dit arbejde og vores vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer.

Dine kommende kollegaer
Læs mere om arbejdet og organiseringen i din kommende afdeling, Virksomhedsservice.

Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og uden for arbejdet. Vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former, herunder aftale en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvis rolle og opgaver tillader det. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.

Kender du Nationalbankens formål?
Se denne Explainer: Nationalbankens tre hovedopgaver.

Hvorfor er det guld værd at søge jobbet?
Kontanthåndteringen i Nationalbanken er en enestående funktion, hvor du får mulighed for at arbejde med og præge en af bankens kerneopgaver sammen med dit team. Arbejdet byder på spædende opgaver både indenfor og udenfor banken.

Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team?
Arbejdet i Kontanthåndteringen giver dig mulighed for at arbejde sammen med gode og sammentømrede kollegaer, som alle er dybt specialiseret i arbejdet omkring Danmarks kontanter. Vi har et godt sammenhold, og vores kultur er præget af, at vi hjælper hinanden og altid er klar til fremtidige udfordringer fra vores omverden.

Hvordan understøtter vi din udvikling?
Du får kollegaer, som alle har en lang anciennitet og stort kendskab til opgaverne omkring hele kontantcyklussen. Alle dine kommende kollegaer er vant til at arbejde sammen om vores opgaver, så vidensdeling og udvikling af hinandens kompetencer ligger naturligt som en del af vores hverdag.

Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder?
God ledelse er, når teamet ved præcis hvad de skal gøre i hverdagen, kan prioritere vores opgaver og sammen sørger for, at alle opgaver kommer i mål med højt humør og positiv stemning i teamet. Hertil er frihed under ansvar og tillid en stor del af hverdagen, hvori selvledelse anses som værende en positiv faktor for, at nærmeste leder kan støtte bedst muligt op om arbejdet.

Hvor skal jeg arbejde?
Din arbejdsplads bliver primært på skift på vores adresser i Storkøbenhavn, hvor vi er repræsenteret to steder. Hertil kan der forekomme arbejde og aktivitet på Langelinie Allé 47, ligesom der kan forekomme enkelte rejsedage. Arbejdet kræver fysisk tilstedeværelse, hvorfor muligheden for hjemmearbejdsplads kun benyttes ved sjældne lejligheder.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Cash Operations, Jens Gadegaard Jensen. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR-partner Anita Ray.

Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet i et tekstfelt. Vi vil gerne sikre en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om at undlade personlige oplysninger som fx billede og oplysning om din alder. Ansøgningsfristen er den 26. januar 2025.

Processen herfra
Arbejdslivet i Nationalbanken
Som boksforvalter arbejder vi som udgangspunkt fra bankens lokationer, hvorfor muligheden for hjemmearbejdsplads kun benyttes ved sjældne lejligheder. Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning. Det sociale liv i banken vægtes højt, ligesom foreningslivet, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, spille floorball eller dele din interesse for kunst med kolleger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Nationalbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Nationalbank

Hovedkontor: Havnegade 5, 1093 København K

​​​​Nationalbanken er Danmarks centralbank. Det er en selvejende og uafhængig institution. I lov om Danmarks Nationalbank fra 1936 fremgår Nationalbankens uafhængighed ved, at Nationalbankens direktion har eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2729691//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.