To teamledere til Entreprenørgården
Silkeborg Kommune
To teamledere søges til nyoprettede stillinger på Entreprenørgården i samarbejde med Jobcenter Silkeborg vedr. folketingets aftale om arbejdspligten.
Folketinget har besluttet at en nogle ledige borgere skal deltage i en kontinuerlig aktivitet, så længe der modtages en ydelse og der i den forbindelse skal løses opgaver som er til gavn for nærområdet.
Derfor har jobcenteret og Entreprenørgården i Silkeborg indgået et samarbejde, om at løse denne opgave. I den forbindelse etableres en ny enhed, som skal løse opgaver i kommunen, som ikke normalt bliver lavet, men vil være værdifuldt at få løst. Det kan være oprydning i skove, ved vejen, det kan være at hjælpe med opgaver på kommunens institutioner og lignende.
Entreprenørgården er et fantastisk sted at arbejde og du kan sammen med 140 motiverede og engagerede medarbejdere være med til at videreføre Entreprenørgården som en velfungerende arbejdsplads, der udgør at konkurrencedygtigt alternativ til de private entreprenører, og nu også som en samarbejdspart til Jobcenteret i Silkeborg.
Fakta om Entreprenørgården:
- Entreprenørgården er delt op i fem formandsområder
- Formanden indgår i det fælles ledelsesteam af Entreprenørgården
- Alle medarbejderne trives og udvikles efter princippet ”Ledelse i Fællesskab” hvor arbejdet udføres i ca. 15 medstyrende team. Ledelsesstilen og kulturen er meget uformel og medarbejderinddragelse er en naturlig del af dagligdagen
Entreprenørgården arbejder efter forretningsmæssige principper så tæt som muligt på private virksomheder. Det betyder at vi skal tjene vores penge selv. Vi arbejder en stor del af tiden som en klassisk udfører enhed, hvor opgaverne bliver bestilt fra rådhuset eller fra en institution. Men vi arbejder også med projektstyret drift, hvor vi udfører opgaverne i et tæt og udviklende samarbejde med vores kolleger på rådhuset. Målet er hele tiden, at opgaverne udføres bedst og billigst til gavn for borgerne. Vores tre vigtigste samarbejdspartnere er Teknik og Miljø, Ejendomme, samt Kultur og Borgerservice. Vi har en omsætning på 100 – 110 mio. kr. årligt
Dine primære opgaver:
- Ledelse og styring af de opgaver som ledige skal løse i den særligt tilrettelagte nytteindsats
- Koordinering af diverse opgaver mellem Entreprenørgårdes øvrige opgaver
- Arbejdende teamleder sammen med ledige borgere
- Samarbejde med ledelsesteamet af Entreprenørgården som består af syv mand
- Udvikling af arbejdsopgaver og struktur omkring de opgaver der kan løses i den særlige tilrettelagte nytteindsats
- Bidrage til at ledige får indblik i en dansk arbejdsplads og arbejdskultur
Dine kvalifikationer:
- Du skal have ledelse eller koordinerings erfaring, og lyst til at udvikle og understøtte ledige i den særligt tilrettelagte nytteindsats
- Du skal være teamplayer
- Du skal være empatisk og have forståelse for meget forskellige livsvilkår
- Du skal være klar og tydelig i den måde hvorpå du styre og formidler opgaverne på
- Du skal være struktureret
Vi tilbyder:
- Et spændende lederjob, hvor du selv kan agere inden for udstukne rammer
- Frihed under ansvar
- Selvstændige ansvarsområder
- En attraktiv arbejdsplads med gode kolleger og samarbejdspartnere
Du kan læse mere om Entreprenørgården på https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/teknik-og-miljoeafdelingen/entreprenoergaarden
Desuden vil du kunne læse mere om arbejdspligten her Arbejdspligten
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår. Lønniveau svarende til en månedsløn på ca. 40.000 brutto + pension.
Opstart hurtigst muligt og senest 1. april 2025.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte entreprenørchef Mette Bøgvad på tlf. 20 85 08 14 eller souschef Michael Dahl på tlf. 51 54 46 10.
Hvis det handler om jobcenter delen og målgruppen, er du velkommen til at kontakte Claus Bak på tlf. 29 13 70 61.
Ansøgningsfrist søndag 16. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 20. februar 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Afdeling: Entreprenørgården
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Tietgensvej 5, 8600, Silkeborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: