Støtte til aktiviteter og oplevelser for 59-årig kvinde i Fredensborg
DUOS
Støtte til aktiviteter og oplevelser for 59-årig kvinde i Fredensborg
Type
Handicapområdet
Overview
Har du 8 timer om måneden til at skabe hyggelige øjeblikke og gode oplevelser for en livsglad kvinde? Vi søger en pædagog, til en midlertidig stilling.
Om opgaven:
Vi søger dig, som vil deltage i aktiviteter med en 59-årig kvinde, der bor på et bosted og har behov for 1:1-støtte. Hun er impulsstyret, social og sætter pris på aktiviteter som gåture, cafébesøg og kreative oplevelser. Din opgave er at skabe tryghed og gode oplevelser gennem nærvær og aktiviteter, der passer til hendes interesser.
Kvinden har udviklingshæmning og kommunikerer gennem lyde og kropssprog. Hun profiterer af øjenkontakt, fysisk nærvær og børnesange. Hun har behov for støtte til at navigere sikkert i sociale og offentlige rum og finder tryghed i at blive guidet under gåture.
Kvinden bruger ble under ture, men kan støttes på toilettet, og det primære ansvar for personlig pleje varetages af bostedets personale. Ved længere ture kan rollator eller kørestol være relevante hjælpemidler.
Stillingen er midlertidig frem til maj 2025.
Om dig:
Du er uddannet pædagog og er god til at aflæse kvindens behov og ønsker.
Arbejdstid:
8 timer om måneden, fordelt på 2-timers vagter hver torsdag fra kl. 10-15.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: