Pædagoger til Børneborgen Børnehus
Odense Kommune
Pædagoger til Institution Munkebjerg, Børneborgen
Kom frisk! Børnehuset Børneborgen søger en pædagog eller snarlig pædagog til Børnehavegruppen Ridderne og til Vuggestuegruppen Falkene med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest derefter - det endelige timetal kan aftales ved ansættelsen. I din ansøgning skal du gøre opmærksom på hvilken stilling du søger.
Om os
Børneborgen er en del af Institution Munkebjerg, som ud over Børneborgen også består af børnehusene Vandtårnet, Albanigade, Chr. Sonnesvej, Strikkegården, Dronningens Asyl og Globehuset.
Børneborgen har til huse i et nedlagt Kloster (Skt. Hedvig Stiftelsens børnehjem) med en dertil hørende spændende have. Huset er i 4 plan, ud over grupperum med fantasifulde legescenarier som f.eks. Ridderborg, Aladins Hule og Undervandsverdenen rummer huset også mange andre disponible rum som Teatersal, Motorikrum, Male-værksted, Kongesal, Borggård m.m. Vi har et eventyrligt hus!
I vores store skønne have – legeplads findes forskellige tilbud som flere gyngeområder, balancebane, kæmpe sandkasse, bålplads m.m. Derudover har vi rosenbede, bærbuske, gamle frugt- og klatretræer og mange naturlige huler.
Børneborgen har en normering på 54+ børnehavebørn og 51 vuggestuebørn. Vi er 30 ansatte. Åbningstiden er mandag kl. 6.30-16.45 og tirsdag til fredag kl. 6.30-16.30. Du vil få både tidlige og sene mødetider.
Vi tilbyder
I børnehaven/Ridderne er vi 2 pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere til pt. 21 skønne børn i alderen 2,10-5 år. I vuggestuen/Falkene er vi 2 pædagoger og 3 pædagogmedhjælpere til 16 dejlige børn i alderen 0-2,10 år.
Vi arbejder ud fra årshjul i forhold til planlægning, pædagogiske aktiviteter og evaluering af pædagogisk praksis og de pædagogiske mål jævnfør Pædagogisk læreplan. Vi vægter et godt og åbent samarbejde på tværs af alle grupper i huset. Vi prioriterer barnets ret til leg og egne valg i det store fællesskab, samt i de små fællesskaber.
Børneborgen kan derudover byde på mange nysgerrige og dejlige børn med dertil hørende engagerede forældre. Samt ikke at forglemme dine kommende engagerede humørfyldte kolleger.
Om dig
- Du besidder gode relationskompetencer og kan tage ansvaret for relationerne
- Du vægter såvel egen som fælles faglig udvikling
- Du har fokus på udvikling af læringsmiljø og organisering gennem hele dagen
- Du har interesse for at være praktikvejleder
- Du har en positiv, anerkendende og imødekommende tilgang til børn, forældre og kolleger
- Du ser muligheder frem for begrænsninger
- Du er initiativrig og bidrager med det du brænder for
- Du bidrager til et skønt arbejdsmiljø og sidst men ikke mindst har humor
Vi lægger stor vægt på åbenhed i arbejdet og varme i samværet. Vi ser frem til at møde dig – så giv lyd.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at besøge os efter aftale. Kontakt da daglig leder, Anette Drud Jepsen på [email protected] eller på 51 77 75 37.
På Institution Munkebjerg, Børnehuset Børneborgens hjemmeside kan du læse yderligere om vores skønne hus.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. februar 2025, så sæt dig til tasterne!
Samtaler finder sted den 17. februar 2025 i dagtimerne.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
4. februar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01-03-2025 eller snarest derefter
Kontaktperson i annoncen:
Anette Drud Jepsen
Tlf. nr. i annoncen:
51 77 75 37
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: