Børnekulturformidler til barselsvikariat
Hedensted Kommune
Hedensted Kommune søger en engageret, udadvendt børnekulturformidler med fokus på børn og familier til et barselsvikariat.
Om jobbet og opgaverne
Du bliver tilknyttet Team Børn og Familier, der aktivt arbejder med at skabe kultur for litteratur for børn og deres familier. Det gør vi gennem aktiviteter, projekter og formidlingstiltag, der både kan foregå i Folkebibliotekets huse, lige så vel som i daginstitutioner, på skoler, i foreninger, i skoven, på stranden m.m.
Ud over dit særlige fokus på børn og familier, skal du indgå i bibliotekets daglige drift. Det vil sige, at du skal have betjening ca. to dage om ugen, indgå i vores fredags- lørdags- og helligdagsrul, deltage i morgenarbejde, samt være med til at afvikle aftenarrangementer.
Stillingen er som udgangspunkt på 33 timer.
Vores forventninger til dig
Du er uddannet pædagog, lærer, børnebibliotekar, Cand. Mag. eller Master i børnekultur eller har anden relevant og dokumenteret professionel eller frivillig erfaring med børn, børneformidling, børnekultur eller børnelitteratur.
- Du kan omsætte din viden til formidlingstiltag, hvor hænder, hoved og krop sættes i sving.
- Du er motiveret af at skabe interesse for litteratur og fortællinger til børn og familier.
- Du har viden om den brede børnelitteratur.
- Du er en opsøgende, udadvendt og begejstret samarbejdspartner.
- Du har målgruppekendskab.
- Du har kørekort (B) og adgang til egen bil.
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:
- Et stærkt og muntert arbejdsfællesskab med 26 kolleger mellem 13 og 64 år, der er flinke til at hjælpe hinanden i dagligdagen.
- Et arbejdsfællesskab, hvor vi er gode til at lære af hinanden, og vi vil kunne vise dig det biblioteksfaglige, hvis du mangler den eller andre kompetencer.
- En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, selvledelse under ansvar og mod til at tænke store tanker.
- En arbejdsplads, der arbejder for at gøre en forskel ved aktivt at forholde sig til begreber som natur, bæredygtighed og fællesskaber.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål til stillingen, dog besvares opkald ikke i uge 7.
Henvendelse til koordinator for Børn og Familier, Majken F. Salomonsen på tlf. 20 42 65 60 eller leder Heidi Kudahl på tlf. 29 34 52 82.
Samtaler forventes afholdt fredag den 21. februar 2025 på Folkebiblioteket i Hedensted, Østerbrogade 26 - 8722 Hedensted.
Ansøgning
Hvis du søger på baggrund af erfaring fra frivilligt eller ufaglært arbejde med børn, anbefaler vi dig at vedlægge en udtalelse om dette arbejde.
Ansøgningsfrist er den 16. februar 2025.
Om os
Folkebiblioteket i Hedensted Kommune består af fem lokalbiblioteker, der arbejder for at skabe væredygtighed for den enkelte, i fællesskaber og i og med naturen. Samtidig skal vi, som en del af forvaltningsområdet Vækst, Teknik og Fællesskab, bidrage til, at flere gerne vil bo i Hedensted Kommune, og at borgerne lever det gode liv. Det gør vi ved hver dag at kombinere sikker og effektiv drift med tiltag og arrangementer, som på forskellig vis bidrager positivt til konkrete borgeres hverdag.
Hos os er det ikke en kliché, at vi er et bibliotek i rivende udvikling. I 2024 flyttede afdelingen i Juelsminde, Hovedbiblioteket i Hedensted blev lagt sammen med vores nabo-frivillighus. I 2025 skal der bl.a. træffes afgørelse om Tørring biblioteks fremtidige placering. Hele Hedensted Kommune omlagde i 2024 sit arbejde til at være aktivitetsbåret frem for stedspecifikt – hvilket for eksempel betyder et farvel til faste skrivebordspladser.
Afdeling: Bibliotekerne
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Østerbrogade, 26, 8722, Hedensted, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: