Få opslag som dette inden alle andre

Socialkonsulenter til BOAS Villa

DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND



Botilbud med fokus på autisme og spiseforstyrrelser søger ergo-, psykomotorisk- eller fysioterapeut
Vil du hjælpe unge og voksne med autisme og spiseforstyrrelse med at blive bedre til at ’mærke’ deres krop og i det hele taget støtte dem i udviklingen mod en sundere kropsbevidsthed? Har du lyst til at indgå i et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi skaber positiv udvikling for en gruppe mennesker, som her og nu befinder sig et sårbart sted i livet?

Botilbuddet BOAS Villa i Taastrup udvider, og vi søger derfor ergo- eller fysioterapeuter til to stillinger som socialkonsulent. Stillingerne er på 37 timer, og den ene er fra 1. april og den anden fra 1. maj 2025.

Vi er et botilbud – etableret som en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond – der henvender sig til unge og voksne med autisme i alderen 16-40 år, for hvem en spiseforstyrrelse typisk er en belastningsreaktion. Tilbuddet, der blev etableret i 2021 som det første af sin art i landet, har derfor medarbejdere, der køber ind på en social- og sundhedsfaglig ramme. Du skal kort sagt have lyst til at bringe din faglighed i spil på en ny måde.

Som vores kommende socialkonsulent indgår du i et kollegateam, som blandt andet tæller nattevagter, pædagogisk køkkenansvarlig medarbejder og socialkonsulenter. Med din baggrund som ergoterapeut eller fysioterapeut ser vi for os, at du kan understøtte beboernes progression på anden vis end den klassisk socialfaglige tilgang. Det kan være måltidsstøtte samt lettere fysiske aktiviteter og øvelser – yoga, massage, stimulering osv. – som du graduerer og analyserer ved hjælp af dine ergo- eller fysioterapeutiske kompetencer. Herudover kommer du både individuelt og i gruppen til at stå for forskellige aktiviteter.

Som socialkonsulent er du kontaktperson for flere af vores unge, og du er til rådighed 24/7. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter. Samtidig planlægger du selv meget af din tid, inden for afdelingens rammer. Mange oplever arbejdet som en livsform, hvor du kan agere, når du skal – og hvor du samtidig har stor fleksibilitet og indflydelse på egen arbejdsdag. Du skal trives med at være selvledende og tage ansvar for både din egen og den fælles opgave.

Vi ser for os, at du

  • har en uddannelse som ergoterapeut, psykomotorikterapeut eller fysioterapeut – eventuel i kombination med pædagogisk erfaring
  • har idéer til, hvordan du omsætter dine faglige kompetencer til indsatser for mennesker med autisme og spiseforstyrrelse
  • har viden om spiseforstyrrelse
  • praktiserer struktur, forudsigelighed og genkendelighed
  • trives med selvledelse og rummelighed i mødet med unge
  • er dygtig til at formidle faglighed, indsats og dokumentation

Når vi ser din ansøgning, bliver vi glade, når den tydeligt fortæller

  • hvem du er, og hvad du står for, personligt og professionelt
  • om dine sundhedsfaglige erfaringer og viden om autisme
  • om din eventuelle berøring med mennesker med spiseforstyrrelse
  • hvad det er, som du ser, at du kan realisere med dette job

Din arbejdsdag bliver i en hyggelig ejendom i Taastrup. Her er seks værelser, fælleskøkken og opholdsrum samt gode udendørsfaciliteter. Vi bor i et stille kvarter, men alligevel tæt på byliv og indkøbsmuligheder. Samtidig er der nem adgang til offentlig transport til hele hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland.

Køber du ind på ovenstående, så tilbyder vi dig:

  • en spændende og dynamisk arbejdsplads med masser af mulighed for, at du sætter dit eget præg på din arbejdsdag
  • et engageret team af fagligt kompetente kolleger
  • et afslappet arbejdsmiljø med fokus på trivsel og godt samvær
  • løbende supervision, temadage, kurser og personaledage på tværs af organisationen
  • studieture
  • sundhedsforsikring
  • pensions- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og DS

Ansøgning og samtaler
Er du nysgerrig på de to nye stillinger som socialkonsulent i BOAS Villa, er du meget velkommen til at kontakte Alexandra Huszar, afdelingsleder, BOAS Villa, t: 3084 4664, mail: [email protected]

Vi holder åbent hus for jobinteresserede den 30/01 kl. 16, tilmelding skal ske til Alexandra.

Ansøgningsfrist: 21. februar 2025

Tiltrædelse: 1. april 2025 for den ene socialkonsulent og 1. maj 2025 for den anden socialkonsulent.

Samtaler vil blive afholdt den 25. februar 2025 kl. 9-16.

Du kan læse mere om BOAS Villa på www.suf.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND

Hovedkontor: Hunderupvej 116, 5230 Odense M

Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er etableret i 1991 og drives som en nonprofit almennyttig fond. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 500 ansatte.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2730867//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.