Vil du være med til at forebygge ekstremisme?
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) i Udlændingestyrelsen søger dygtige og engagerede fuldmægtige eller konsulenter, til at blive en del af enten Enhed for Forebyggelse og Rådgivning eller Enhed for Indhentning & Analyse. Du vil få en central rolle i arbejdet med at styrke Danmarks indsats mod ekstremisme og uønsket udenlandsk påvirkning.
Velkommen til CDE
Vi er en del af Udlændingestyrelsen og arbejder målrettet med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af religiøs og politisk motiveret ekstremisme, både nationalt og internationalt. Med fokus på viden og samarbejde hjælper vi med at skabe tryghed i Danmark. Læs mere her
Vi er organiseret i tre enheder:
- Landedokumentation
- Indhentning & Analyse
- Forebyggelse og Rådgivning
Stillingerne er placeret i Forebyggelse og Rådgivning og Indhentning & Analyse, og du bedes angive i din ansøgning, hvilken enhed du søger til.
Om stillingen i Forebyggelse og Rådgivning
Enheden arbejder med at forebygge ekstremisme på tværs af sektorer – nationalt, lokalt og online. Vi rådgiver kommuner, uddannelsesinstitutioner og civilsamfundsaktører og afholder kurser, der styrker den lokale indsats mod ekstremisme.
Læs mere om os her
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Rådgivning til kommuner om beredskaber og forebyggelse af ekstremisme.
- Udvikling og afholdelse af kurser og workshops.
- Deltagelse i projekter, fx om konflikthåndtering i skoler.
- Samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder rejseaktiviteter i Danmark.
Vi søger dig, som har:
- Viden eller erfaring inden for ekstremismeforebyggelse, konflikthåndtering og projektledelse.
- Stærke formidlingsevner og lyst til at undervise voksne.
- Har viden om online dynamikker, der er centrale for forebyggelse af ekstremisme
- Relevant akademisk uddannelsesbaggrund (fx cand.mag., cand.scient.adm., cand.jur.) eller anden relevant baggrund fra fx Kommune eller politiet.
Om stillingen i Indhentning & Analyse
I indhentning & Analyse elsker vi data og sprog. Vi understøtter centrets datadrevne forebyggelsesarbejde og har ansvaret for at undersøge personer, miljøer og organisationer i forhold til lov om forbud mod modtagelse af donationer (forbudslisten) og den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud.
Vores arbejde er baseret på Open Source Intelligence (OSINT), sprogkompetencer og anvendelse af såvel kvantitative og kvalitative data. Det er afgørende, at du har stærke evner inden for samarbejde og netværksdannelse, da vi samarbejder med mange forskellige interessenter med forskellig faglighed både internt og eksternt.
Læs mere om os her.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Analyse og dokumentation af data, til brug for forebyggelse og sanktionslister.
- Skarp og præcis skriftlig og mundtlig formidling i form af rapporter og oplæg.
- Brug af sprogkompetencer og OSINT-værktøjer i efterretningsarbejde.
Vi søger dig, som har:
- Modersmålsniveau i farsi/persisk eller arabisk.
- Danskfærdigheder på modersmålsniveau.
- Erfaring eller interesse i dataanalyse og OSINT.
- Samarbejdsevner og er en udpræget holdspiller.
- Erfaring med formidling på departementalt eller styrelsesniveau
- Relevant akademisk uddannelsesbaggrund eller anden relevant uddannelse (fx sprogofficer eller politiet).
Fælles for begge stillinger
Vi lægger vægt på, at du:
- Har stærke samarbejds- og netværksevner.
- Er nysgerrig og kan se sammenhænge på tværs af myndighedsområder.
- Er analytisk, løsningsorienteret og kan formidle kompleks viden.
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø med engagement og faglighed.
Vi tilbyder
- En spændende arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger.
- Mulighed for at gøre en forskel i et fagligt stærkt miljø, med fokus på det gode kollegaskab.
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Forebyggelse og Rådgivning: Enhedschef, Katrina Gillman, tlf.: 2328 5565 / [email protected]
- Indhentning & Analyse: Enhedschef, Thomas Ramsgaard, tlf.: 2372 4711 / [email protected]
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest mandag den 3. februar 2025.
Husk at:
- Angive hvilken enhed du søger til: Forebyggelse og Rådgivning eller Indhentning & Analyse.
- For stillinger i Indhentning & Analyse skal du også oplyse, hvilket sprog (farsi/persisk eller arabisk) du søger på baggrund af.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 6. Udvalgte kandidater indkaldes desuden til en opfølgende samtale i uge 8, hvor:
- Forebyggelse og Rådgivning: Forberedelse af en case.
- Indhentning & Analyse: Sprogtest i det relevante sprog og dansk samt løsning af en analyseopgave.
Løn – og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune.
Stillingen er fast og på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker.
Afdeling:
Lokation: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød i Allerød kommune
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: