Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til PPR i Køge Kommune

Køge Kommune



Er du psykolog og optaget af udvikling inden for børne- og ungeområdet, så er en stilling hos os i PPR i Køge Kommune måske noget for dig?
PPR i Køge har fået midler til at opnormere med 2 psykologer, for at kunne skabe flere forebyggende indsatser. Vi søger derfor 2 engagerede psykologer til faste stillinger med tiltrædelse 1. april 2025, samt en barselsvikar med tiltrædelse 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Vi er organiseret under Familieafdelingen, og vægter et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af hele Børne- og Uddannelsesforvaltningen (BUF) i Køge Kommune. Vores fælles afsæt i BUF er de fire principper i Køge Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik:

  • Det gode børne- og ungeliv i meningsfulde fællesskaber i hverdagslivet
  • Tidlig forebyggelse og indsats
  • Partnerskab – inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket
  • Fælles ansvar for en sammenhængende indsats

Vores arbejde i PPR er primært rettet mod børn- og unges hverdagsliv i og omkring institutioner og skoler, på almen- såvel som specialområdet. Her bidrager vi til at løse opgaver i tæt samarbejde med de fagprofessionelle (lærere, pædagoger m.fl.) og forældrene omkring børnene. Vores fokus er i den sammenhæng at bidrage til udvikling og trivsel, gennem kvalificeringen af de indsatser, som skoler og dagtilbud iværksætter. Dette med blik på inklusion, tidlig forebyggelse og opkvalificering af de voksne omkring børnene.

Dig og dine arbejdsopgaver
Som psykolog i PPR Køge har du din daglige gang ude i distriktet, tæt på de dagtilbud og skoler, som du er tilknyttet. Her er du fast deltager i ’Ressourceteamet’, hvorfra indsatser omkring børn prioriteres, koordineres og følges i et samarbejde mellem den respektive enhed (dagtilbud/skole), PPR, Familiecenter Køge (FCK) og Sundhedsplejen.

Dine opgaver består primært af rådgivning, vejledning og supervision såvel som vurderingsarbejde (PPV’er). Arbejdet foregår ofte sammen med de tværfaglige kolleger, du deler distrikt med, men også monofagligt eller på egen hånd. Din faglighed er mange gange central i forhold til koordinering af sammenhængende indsatser, hvor du som ’tværfaglig brobygger’ er med til at skabe rammer og blik for udvikling.

Vi forventer, at du er uddannet psykolog og gerne med erfaring eller viden om PPR samt at du er optaget af de områder af psykologien, der har med børn og unges udvikling og hverdagsliv i sammenhæng med dagtilbud og skole at gøre. Vi forventer også, at du betragter børn og unges kontekster og relationer som afgørende for deres udviklingsmuligheder. Det er væsentligt, at du er god til at selvtilrettelægge og prioritere, og at du har mod på at indgå i komplekse samarbejdsrelationer og bidrage til at skabe sammenhængende indsatser.

Om os
Vi er en velfungerende afdeling med 35 (snart 37) medarbejdere, bestående af 14 (snart 16) psykologer, 10 logopæder, 6 fys-/ergoterapeuter (hvoraf 2 varetager træning i specialdagtilbud), 2 konsulenter (1 småbørnskonsulent og 1 læsekonsulent) samt 2 administrative medarbejdere, 1 teamleder og 1 afdelingsleder.

Vi er organiseret i tre tværfaglige distriktsopdelte områdeteams, ’Nord’, ’Syd’ og ’Midt’. Vi mødes i vores tværfaglige teams hver 14. dag på Rådhuset. Derudover er der interne møder i faggruppen og for hele PPR.

Vi tilbyder supervision som del af autorisationen og et alsidigt og udfordrende arbejde, med en høj grad af selvstændighed, ansvar og fleksibilitet, venlige, engagerede kolleger, der arbejder tæt sammen og tæt på ledelsen. Vi har aldrig for travlt til at sparre med hinanden og du bliver en del af en afdeling med et stærkt sammenhold og en kultur præget af nysgerrig, dialog og tillid, samt en omgangstone, der i en travl hverdag, er præget af humor.

Praktisk

  • Vi tilbyder 1 fuldtids vikariat samt 2 faste fuldtidsstillinger efter bestemmelserne i vores arbejdstidsaftale. Stillingerne er forankret i hhv. Nord, Syd og Midt, med betjening af dagtilbud såvel som skoler.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende forhåndsaftale og overenskomst med Dansk Psykologforening.
  • Ved ansættelse giver du tilsagn til indhentelse af straffe- og børneattest.
  • Ansøgningsfristen er mandag d. 17. februar 2025 inden kl. 12.00.
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 20. februar 2025 mellem kl. 9-14.

Bemærk, at kandidater indkaldes til samtale d. 20. februar umiddelbart efter ansøgningsfristen d. 17. februar.

Spørgsmål kan stilles til teamleder og psykolog Ida Sofie Dircks på mail [email protected] og tlf. 5667 2359, 2136 7565 og tillidsrepræsentant for psykologgruppen Julie Søndergaard Jensen på mail [email protected] og tlf. 2136 7582

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Ida Sofie Dircks
Teamleder
[email protected]
+45 21 36 75 65

Julie Søndergaard Jensen
Psykolog
[email protected]
+45 21 36 75 82

Ansøgningsfrist:
17. februar 2025
kl.: 12:00
Ansættelse:
1. april 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Køge Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Køge Kommune

Hovedkontor: Torvet 1, 4600 Køge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2731054//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.