Introduktionsstilling i Gynækologi/Obstetrik på Kirurgisk Område
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Dronning Ingrids Hospital i Nuuk tilbyder en introduktionsstilling i gynækologi-obstetrik ved kirurgisk afdeling pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter. Introduktionsstillingen består af 12 måneders ansættelse på gynækologisk afdeling DIH i Nuuk.
Kirurgisk afdeling på Dronnings Ingrids Hospital har 3 specialer: Ortopædkirurgi, parenkym kirurgi, og gynækologi/obstetrik med hver tre normerede overlægestillinger. Én overlægestilling i hvert speciale er klassificeret som specialansvarlig overlæge. Derudover er der også det kirurgiske speciale Øre-Næse- og Hals kirurgi, der bemandes af en overlægevikar indenfor specialet.
Afdelingen har 54 sengepladser.
I det daglige arbejde, vil man være tilknyttet den gynækologisk obstetriske afdeling. Vagterne er fælles for de 4 specialer, hvor der modtages et bredt udsnit af patienter indenfor alle fagområder.
Der er 8-9 reservelæger fælles for de kirurgiske specialer samt 1-2 basislæger. Alle yngre læger indgår i forvagt (med vagt fra anvist bolig) og overlægerne i bagvagt for hvert sit speciale.
Vi søger dig, der:
·Er nysgerrig på andre mennesker, kulturer og måder at løse opgavesættet på.
·Er omstillingsparat.
·Prioriterer det tværfaglige samarbejde højt.
·Har en bred faglig platform, gerne med en forudgående gennemført introduktionsuddannelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1.10.25
Ansøgningsfrist: 1.4.25
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved overlæge Charlotte Mumm Ring, [email protected]
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: [email protected]
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: