Få opslag som dette inden alle andre

Sales Supporter til spændende virksomhed i vækst

KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA



KMC Amba

Er du god til at skabe relationer og til at kommunikere både på skrift og i tale? Er du løsningsorienteret og har flair for god service og glad for at have ansvar for forskellige administrative opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter til vores Sales Support.

Hos KMC bliver du del af en unik international virksomhed med et innovativt og uformelt miljø, som har fokus på bæredygtighed. Du får muligheden for at være en del af en spændende udvikling, som tager afsæt i en ambitiøs vækststrategi. I mere end 90 år har vi dyrket, udviklet og produceret kartoffelbaserede ingredienser til den globale fødevareindustri - og vi opererer i mere end 90 lande over hele verden.

Lige nu søger vi en barselsvikar til Sales Support, hvor vi servicerer vores kunder i det meste af verden og supporterer vores kommercielle sælgere. Du vil få reference til vores Sales Support Manager og blive en del af et team med syv kollegaer, som alle arbejder dedikeret og serviceminded. Vi hjælper og afløser hinanden og sætter stor pris på fællesskab og godt humør.

"Jeg er vildt stolt af at arbejde i en virksomhed, som er på en plantebaseret og bæredygtig vækstrejse, og hvor man er en del af noget større. Vi er et hold og løfter i flok." - Freddie, Sales

DINE ARBEJDSOPGAVER
Som Sales Supporter hos os får du i tæt samarbejde med vores Commercial Managers det administrative ansvar for at servicere vores kunder. Dette indebærer blandt andet

  • Professionel kommunikation med vores kunder
  • Behandling af ordrer, afvigelser og ad hoc-opgaver i forbindelse med ordreflowet
  • Videndeling og samarbejde med kolleger fra andre afdelinger
  • Håndtering af diverse certifikater og dokumenter
  • At du sikrer, at vi overholder standarder og compliance
  • Løbende opdatering af stamdata i Navision
  • At du er backup for dine kolleger i teamet

Du modtager en introduktionsplan og bliver grundigt introduceret til opgaverne og salgsprocesserne for de enkelte markeder, og du vil få en bred kontaktflade både internationalt og internt.

DIN BAGGRUND OG DINE KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os, at du har en mellemlang uddannelse på bachelor-niveau med fokus på salg, sprog eller administration. Du har flair og interesse for international handel og måske erfaring med Sales Support-opgaver. Det er vigtigt, at du taler og skriver både dansk og engelsk flydende. Din motivation for at levere en god kundeoplevelse er det vigtigste for os.

Herudover er det vigtigt, at du

  • Er god til at skabe og vedligeholde relationer både med kunder og kollegaer
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Har et godt overblik og dermed er god til at prioritere
  • Er god til at finde løsninger både på egne opgaver og sammen med teamet
  • Er proaktiv og ser muligheder for optimeringer i det daglige arbejde
  • Er vant til at arbejde med Microsoft Office-pakken

VI TILBYDER DIG:
Hos KMC får du et job i en dynamisk virksomhed med et frit og ligeværdigt miljø, hvor der er let adgang til ledelsen. Du får engagerede kollegaer og bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi samarbejder på tværs af afdelinger. I KMC arbejder vi ud fra filosofien "KMC - et godt sted at være".

Vi bliver hver dag forkælet med lækker mad i kantinen. Og vores personaleforening sørger for gode sociale arrangementer.

Jobbet rummer store frihedsgrader og mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder naturligvis fleksible og konkurrencedygtige arbejdsvilkår. Jobbet er på 32-37 timer ugentlig afhængigt af dine ønsker. Og der er mulighed for hjemmearbejde.

Vi opfordrer alle kandidater uanset køn, alder, etnicitet, religion, handicap og politisk anskuelse til at søge. Vi ønsker at understøtte en kultur, hvor alle føler sig velkomne, inkluderede og værdsatte.

FAKTA OM JOBBET:
Periode for vikariat: Snarest mulig indtil april 2026

Ansættelsesdato: Senest 1. april 2025

Arbejdstid: 32-37 timer

HAR DU SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sales Support Manager Lisbeth Toldam Torp på telefon 6162 6325.

ANSØGNING
KLIK på knappen herunder og send os dit motiverede cv senest den 14. februar 2025. Skriv gerne, hvor du har set vores stillingsopslag.

Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KMC, KARTOFFELMELCENTRALEN, AMBA

Hovedkontor: Herningvej 60, 7330 Brande

KMC is a cooperative, owned by Danish potato growers, developing, producing and exporting potato-based ingredients for food, feed and other products for more than 80 countries.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2731819//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.