Pædagogisk orienteret familiebehandler søges til Familiehuset i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune
Har du interesse for og lyst til at arbejde med børn og familier i udsatte positioner og endda måske også viden om Autisme Spektrum Forstyrrelse?
Så er chancen der nu til at blive en del af vores dejlige familiehus. Familiehuset i Holbæk opnormerer og derfor søger vi en familiebehandler til varetagelse af praktisk familiebehandling hjemme hos familierne eller sammen med den unge. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer ugentligt og med start den 1. april 2025.
Familiehuset er organiseret under Børn og Familier, som er en del af Holbæk kommunes kerneområde Social Indsats og Udvikling.
Familiehuset løser en bred vifte af opgaver, lige fra praktisk pædagogisk støtte, støttekontakt- og samværsopgaver, samt familiebehandling. Men også opgaver som retter sig mod forebyggelse, såsom gruppetilbud til børn og unge, grundkurser til forældre med børn med autisme, forebyggelse af angst og meget mere.
I Familiehuset er der både ansat familiebehandlere og psykologer.
Vi arbejder i Familiehuset ud fra en systemisk og løsningsfokuseret referenceramme, hvorfor det forventes, at du kan forvalte dette i praksis med familierne.
Vi søger en person, som er god til at skabe relation til børn, unge og familier i udsatte positioner og som formår at skabe udvikling og retning i barnets og den unges liv. Det er vigtigt for os, at barnet og den unge altid ses som en del af et større system, således at vanskeligheder ikke isoleres, men ses i forhold til de mennesker og kontekster, som barnet, den unge og familien færdes i.
Derudover vil det være et plus, hvis du har viden og interesse for Autisme Spektrum Forstyrrelse og kunne have lyst til at være med til at udvikle vores grundkursus til forældre til børn med ASF.
Da mange af arbejdsopgaverne vil foregå i hjemmene eller ude sammen med den unge, er det vigtigt, at du trives ude hos familierne og kan omsætte kompleks pædagogisk teori til konkrete handleanvisninger.
Som familiebehandler har man sin daglige base i Familiehuset, som er centralt placeret i Holbæk by, men man arbejder også i de enkelte familiers hjem, samt i de tværfaglige samarbejder, der er omkring familierne på tværs af hele kommunen.
Vi tilbyder:
- Gode kolleger, både mono- og tværfaglige
- Et stærkt fagligt og refleksivt arbejdsmiljø
- Varierede og udfordrende opgaver
- Løbende sparring og supervision på opgaverne
- Gode fysiske rammer
Vi ønsker:
- en kollega med bred pædagogisk erfaring, som har lyst til at arbejde løsningsorienteret, systemisk og relationelt med opgaverne
- at du er empatisk og god til at skabe en tillidsfuld og anerkendende relation til børn og deres forældre
- at du er refleksiv og professionel samt formår at inddrage netværk i opgaveløsningen
- at du er imødekommende i alle former for samarbejde
Løn- og arbejdsforhold i henhold til gældende overenskomst samt reglerne for Ny Løn.
Der indhentes børneattest ved ansættelse. Det skal forventes, at weekendarbejde forekommer, og at en stor del af arbejdstiden ligger i de sene eftermiddagstimer.
Ansøgningsfristen er den 6. februar 2025.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 10. og 12. februar 2025. Såfremt du er på vinterferie den 10. og 12. februar, vil der være mulighed for at deltage i en evt. jobsamtale online eller evt. i uge 8. Skriv gerne i ansøgningen, såfremt du ikke har mulighed for at deltage i en evt. jobsamtale den 10. eller 12. februar.
Stillingen er til besættelse fra den 1. april 2025.
Spørgsmål kan stilles til Katja Nørgaard koordinator af Familiehuset på tlf.nr. 72 36 55 31 eller til Rasmus Melgaard Hansen Leder af Familiehuset på 72 36 71 89.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: SIOU-Administrativt team
Ansøgningsfrist: 06 February 2025
Placering: rolighedsstræde 5, Holbæk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: