Støt en 6-årig dreng i weekenderne – skab tryghed og gode oplevelser
DUOS
Støt en 6-årig dreng i weekenderne – skab tryghed og gode oplevelser
Type
Handicapområdet
Overview
Er du uddannet pædagog og klar til at gøre en forskel for en dreng med autisme og ADHD? Så læs videre her!
Om opgaven
Vi søger støtte til en 8-årig dreng, der er fuld af energi og nysgerrighed. Han elsker at være ude i naturen, samle sten ved stranden og fordybe sig i alt, hvad der handler om Pokémon.
Drengen trives bedst med struktur og forudsigelighed, og du vil spille en vigtig rolle i at skabe rammer, hvor han kan føle sig tryg og set. Han er kærlig og omsorgsfuld, når relationen er på plads, og du vil opleve, hvordan hans positive sider folder sig ud i takt med, at han får tillid til dig.
Han er kvik og har et flot sprog – blandt andet taler han flydende engelsk, som han har lært gennem YouTube. Dog kan han have udfordringer med at aflæse sociale signaler og håndtere skift, især hvis de ikke er forberedt.
Din rolle vil også være at hjælpe ham med at finde ro i situationer, hvor han kan blive grænseafprøvende eller udfordret af uforudsigelige skift. Sjældent får han nedsmeltninger, men det kan ske, og her vil din evne til at bruge en low arousal-tilgang og positiv anerkendelse være afgørende.
Han er hurtig og fysisk aktiv – for eksempel løber han gerne fra A til B – så det er vigtigt, at du kan følge med og støtte ham i trafikken.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn med særlige behov. Du skaber tryghed gennem struktur, tålmodighed og tydelige grænser og kan støtte ham i at finde ro og succes i aktiviteter.
Arbejdstid
Stillingen er på 5 timer hver anden uge, enten lørdag eller søndag.
Du har mulighed for at byde ind med enten lige eller ulige weekender.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Lyberth på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: