Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til Familie & Ungdomscentret - gør en forskel for børn, unge og familier

Fredericia Kommune



Har du en passion for at hjælpe børn og unge med at finde deres styrker og potentiale?
Familie & Ungdomscentret søger to engagerede og fagligt stærke psykologer til faste stillinger.

Om stillingerne
Som psykolog i Familie & Ungdomscentret får du en central rolle i arbejdet med at hjælpe børn, unge og familier med at overvinde udfordringer og styrke deres ressourcer. Gennem psykologsamtaler vil du skabe grundlag for udvikling og trivsel og bidrage med klare, faglige og saglige beskrivelser, der styrker det samlede forløb.

Vi søger psykologer, der:

  • er autoriserede eller har specialistgodkendelse.
  • har erfaring inden for børnepsykologi eller børnepsykiatri.
  • besidder kompetencer inden for tværfagligt samarbejde og kommunikation.
  • har en supervisoruddannelse og kan bidrage med sparring og supervision til pædagogerne og arbejder ud fra en neuroaffektiv forståelsesramme samt har kendskab til psykoedukative og terapeutiske metoder.

Vi lægger også vægt på, at du har gode samarbejdsevner og en reflekterende tilgang, stærke kommunikative evner både skriftligt og mundtligt samt evnen til at trives i en organisation præget af forandring og udvikling.

Din rolle
Som psykolog bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor din faglige indsigt og professionelle vurderinger vil spille en afgørende rolle. Du vil afholde psykologsamtaler med børn, unge og familier for at støtte deres trivsel og udvikling.

Derudover udarbejder du klare og præcise beskrivelser, som sikrer en målrettet indsats, og du bidrager med faglig sparring og supervision til pædagoger og andre faggrupper.

Gennem dit arbejde er du med til at udvikle vores indsatser i tæt samarbejde med engagerede kolleger på tværs af fagområder.

Om os
Familie & Ungdomscentret er Fredericia Kommunes enhed for behandlingstilbud og specialiserede indsatser til børn og unge fra graviditeten til det 23. år samt deres familier.

Med 85 engagerede medarbejdere arbejder vi målrettet på at skabe bæredygtige og meningsfulde forandringer i familiernes liv.

Fredericia Kommunes børnesyn er fundamentet for vores arbejde:

  • Alle børn og unge vokser gennem samvær og samarbejde.
  • Alle børn og unge kan mere, når de møder fællesskaber, venskaber og voksne, de beriges af.
  • Alle børn og unge præger deres eget liv, når de får muligheden.

Vi tror på, at relationer, fællesskaber og en stærk tro på børnenes potentiale skaber grobund for udvikling.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en meningsfuld arbejdsplads med en positiv tilgang til komplekse opgaver. Hos os får du et stærkt kollegialt fællesskab, hvor både det faglige og sociale prioriteres højt. Vi lægger vægt på høj faglighed og giver mulighed for tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger og samarbejdspartnere.

Som psykolog hos os får du mulighed for at præge og udvikle din rolle i en kultur præget af nysgerrighed, læring og fokus på børn og unges styrker. Vi værdsætter en kultur, hvor vi ser og fejrer den forskel, vi gør for børn, unge og familier.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte centerleder Jette Brandt Lange på mail: [email protected].

Yderligere info for politikken for børn, unge og uddannelse kan findes på link: Politik for børn, unge og uddannelse | Fredericia Kommune

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest. Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om to faste stillinger på 30-37 timer ugentligt.

Tiltrædelse den 1. april 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 20. februar 2025.

Informationsmøde
Kom og hør mere om jobbetden11. februar 2025, kl. 14.00-15.00, Familie & Ungdomscentret, Vejlevej 14, 7000 Fredericia. Du behøver ikke at tilmelde dig.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og lære dig at kende!

Ansøgningsfrist
Den 14. februar 2025.

Afdeling: Familie & Ungdomscentret

Ansøgningsfrist: 14 February 2025

Placering: Vejlevej 14, 7000, Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Hovedkontor: Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2732224//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.