Få opslag som dette inden alle andre

Fast stilling til Bioanalytiker på 37 timer til Blodprøver og Biokemi, RH Horsens

Region Midtjylland



Sektionen for Koagulation og Biokemi
Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens

Er du uddannet bioanalytiker? Har du erfaring med eller interesse for koagulation og biokemi? Så har du nu mulighed for at komme med på et godt hold af engagerede og dygtige bioanalytikere.

Hvem er vi?

Blodprøver og Biokemi er en mindre afdeling med ca. 80 kolleger. Vi er opdelt i tre sektioner: "Præanalyse og POCT", "Hæmatologi og Serologi" samt "Biokemi og Koagulation", som du vil høre under. Sektionen består af 16 bioanalytikere og 2 driftsspecialister.

Alle kender alle- og vi tager os af hinandens ve og vel. Der er kort imellem ledelse og medarbejder og vi sætter en ære i, at de gode ideer hurtigt kan omsættes til handling.

Du bliver del af et fagligt og uformelt miljø, får en ledelse, der ser og inddrager dig og du vil få indflydelse på hverdagen og udviklingstiltag.

Selvom hverdagen kan være travl, prioriterer vi altid den gode og ligeværdige kommunikation, hvor vi hygger os og hjælper hinanden. Vi har en kultur, hvor vi spiller hinanden bedre og hvor vi også vægter høj faglighed samt personlig og faglig udvikling meget højt.

Vi er fornyeligt flyttet i nye lokaler - både analysehal og prøvetagning. Vi har helt nyt udstyr og nye omgivelser, som vi er ved at finde os til rette i. Det kræver løbende nye arbejdsgange, så vi fortsat har et godt arbejdsmiljø og sikrer det gode patientforløb.

Hvem er du?

Vi forventer, at du er uddannet bioanalytiker eller har anden relevant baggrund.

Det er vigtigt, at du kan lide at arbejde med og for patienterne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Blodprøvetagning og EKG, ambulant og på sengeafdelinger
  • Kemi- og koagulationsanalyser på nyt udstyr fra Roche
  • Ca-ion analyser på Snibe
  • Allergianalyser på ImmunoCap 250
  • Syre/base analyser på ABL 800 og ABL 90

Vi forventer, at du er en holdspiller og forstår vigtigheden af, at vi alle arbejder sammen samtidig med, at du er selvstændig og kan tage et ansvar.

Du besidder kulturel rummelighed og respekt for forskellighed. Du er stabil, moden og ansvarsbevidst og har glæde samt stolthed i forhold til dit fag.

Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor du kan være med til at præge udviklingen og hvor vi tager dine bedste ideer og omsætter dem i praksis.

Vi tilbyder også en arbejdsplads, der prioriterer uddannelse og et generelt højt fagligt niveau blandt medarbejderne. Vi hjælper desuden hinanden på tværs af afdelingen.

Du vil selvfølgelig blive grundigt oplært, inden du slippes løs på egen hånd og tilmed få tildelt en mentor, som vil hjælpe dig godt i gang.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten mellem Sundhedskartellet (Dbio) og Danske Regioner.

Vi arbejder i dag-, aften- og nattevagter og har weekendvagt ca. hver 5. uge. Vi er i gang med at få implementeret flexibel vagtplan, så man selv kan tilrettelægge sine vagter.

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide mere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte sektionens driftsspecialister Lisbeth Ejsing på telefon 7842 6010 eller Camilla Johnsen på telefon 7842 6061. Det er også muligt at kontakte Overbioanalytiker Katrine Bay Steen på telefon 7842 6007.

Via linket er det muligt at se en video om afdelingen: Jobsøgende - Regionshospitalet Horsens - Til fagpersoner (regionshospitalet-horsens.dk)

Har du lyst til at komme med på holdet, så send din ansøgning og CV til os. Vi ser frem til at læse den.

Ansøgningsfristen er søndag d. 16.02.15.

Samtaler bliver afholdt i uge 8.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Blodprøver og Biokemi, RHH

Ansøgningsfrist: 16 February 2025

Placering: Sundvej 30, 8700, Horsens

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2732365//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.