Holbæk Rusmiddelcenter søger en visitator pr. 1. april 2025
Holbæk Kommune
Har du lyst til at få en vigtig og faglig udfordrende rolle som visitator? Trives du med myndighedsrollen, komplekse borgersager, helhedsorienteret sagsbehandling og tværfagligt samarbejde?
Vi søger en uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
Arbejdstiden vil være 37 timer om ugen med en lang dag mandag eller torsdag kl. 8-18. Vi har lukket weekend og helligdage.
Jobbet:
Til visitation samtalerne er du borgerens første kontakt med Holbæk Rusmiddelcenter. Her vil du foretage en helhedsorienteret afdækning af borgers behandlingsbehov og du udarbejder materiale til indberetninger mv.
Du vil være primær ansvarlig for afgørelser og betalingstilsagn i forhold til borgers ret til frit valg. Dine kollegaer vil søge sparring hos dig i forhold til lovgivning generelt og primært på Servicelovens §101 og Sundhedslovens §141 og §142.
I komplekse borgersager vil du have en koordinerende rolle og have et tæt samarbejde med andre afdelinger i kommunen, sygehus, kriminalforsorgen mv.
Hos de borgere der er i behandling hos andre aktører, vil du foretage borgerrettet tilsyn og opfølgning.
Du vil være praktikvejleder for socialrådgiverstuderende.
Der vil være ad hoc-opgaver som f.eks. at hjælpe borgere med at ansøge om ydelser ved andre instanser.
Du skal være indstillet på at du er eneste visitator og det forventes derfor en stor selvstændighed i opgaveløsningen.
Din profil:
Erfaring med myndighedsarbejde og visitationer og gerne fra Rusmiddelområdet.
- Juridisk stærk på dit felt og har interesse for at holde dig fagligt orienteret indenfor ny lovgivning som er relevant for rusmiddelområdet
- Forståelse for funktionens tværgående indsats
- I besiddelse af stor empati og har en respektfuld og tillidsvækkende tilgang til borgeren
- Dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt, god dokumentationspraksis og ser det som en naturlig del af jobbet
- Personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner
- Engageret, tænker fremadrettet og konstruktivt
- Har et godt humør og kan håndtere travlhed med et smil, da hverdagen kan være uforudsigeligt og med mange bolde i luften.
Vi er:
Holbæk Rusmiddelcenter tilbyder behandling til borgere med et behandlingskrævende forbrug af rusmidler.
Vi har en ambulant behandling, dagbehandling indsat og en ungebehandling. Vi er fordelt på 2 matrikler i Holbæk by. Centerets medarbejdere er fordelt på behandlere, administrativt team og et sundhedsteam – vi er samlet 24 medarbejdere.
Derudover har vi et bredt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
- Vi vægter faglig sparring.
- Vi vægter kollegialt ligeværd, samt accept og udnyttelse af forskellighed.
- Der er mulighed for efteruddannelse, kurser og lign.
- Vi får løbende ekstern supervision.
Vi har en helhedsorienteret tilgang til borgerne og behandlingen.
Øvrige oplysninger:
Stillingen er omfattet af lokal løn og aftales med din forhandlingsberettigede organisation ud fra din faglige baggrund og kvalifikationer.
Kørekort påkrævet.
Der indhentes straffeattest.
Der er ansøgningsfrist søndag den 16. februar 2025.
Hvis du kommer i betragtning til ansættelsessamtale, kan du forvente at høre fra os senest den 18. februar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 20. februar 2025.
Har du brug for at vide mere, inden du søger, kan du kontakte vores hovednummer 7236 4090.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: SIOU-Ambulant behandling
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Birkevænget 4, 4300, Holbæk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: