Få opslag som dette inden alle andre

Styrmand/søfartsformidler (tidsbegrænset)

Nationalmuseet



Nationalmuseets Skibe og Værft - Center for Søfart og Maritime Håndværk søger en dynamisk og udadvendt styrmand/søfartsformidler.

Danmarks maritime fortid er temaet for Nationalmuseets Skibe og Værft, som holder til på havnen i Holbæk. Vi sejler med gamle skibe, restaurerer dem og formidler dansk søfartshistorie med de tilknyttede håndværk, skibstømmerkunst og sømandsskab. Vi tilbyder skoleundervisningsforløb, kurser, foredrag, sejladser med vores skibe og konsulentarbejde relateret til vores virksomhed.

Arbejdsområde
Arbejdet består af sejlads og skibsarbejde samt undervisning og formidling. De primære arbejdsopgaver er at:

  • Sejle med Nationalmuseets fartøjer - primært Bonavista og Anna Møller
  • Koordinere arbejdet på museets skibe i forbindelse med op- og nedrigning
  • Formidle og undervise i traditionel sejlads og sømandskab
  • Sørge for proviantering og udarbejdelse af madplaner
  • Organisere og forestå almindeligt vedligehold og drift af museets fartøjer
  • Deltage i planlægning af sejladser, kurser og undervisningsforløb
  • Være med til at vedligeholde SMS-systemer
  • Arbejde med børn og unge - herunder maritim 10. klasse og ungdomsskole
  • Være med til at opretholde samt forbedre sikkerhed og arbejdsmiljø på museets værft og skibe
  • Medvirke til at udvikle centerets aktiviteter og formidlingsindhold

Kvalifikationer
Vi søger en styrmand/søfartsformidler, der har god erfaring med sejlads og vedligehold af traditionelle sejlskibe. Da arbejdet består af delvis sejlads og delvis undervisning og formidling, søger vi en medarbejder, som er udadvendt og dygtig til at formidle og undervise. Du skal være ansvarsbevidst, serviceminded og kunne kommunikere med mange typer af gæster og besøgende.

Museets formidling foregår på mange platforme - især sociale medier. Du skal derfor have flair for at arbejde med sociale medier.

Du skal være god til at koordinere dit arbejde og trives med meget forskellige arbejdsopgaver.

Du skal være i besiddelse af et bevis for duelighed i navigation for handelsskibe og gyldig blå bog.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat fra den 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. oktober 2025.

Arbejdsstedet er Nationalmuseets værft på Holbæk havn. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Under sejlads har du over en 30 dages periode 20 arbejdsdage og 10 fridage. Når du er i land, ligger arbejdstiden som hovedregel mandag – fredag, men ind i mellem også om aftenen og i weekenden. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til individuel kontrakt.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job ogskal være museet i hænde senest onsdag den 5. februar 2025.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerleder Martin Andersen på telefon 2075 5151 eller e-mail: [email protected]

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Lokation: Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Hovedkontor: Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2733204//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.