U-start søger ny kollega
Hvidovre Kommune
U-START søger kollega
U-start er Hvidovre kommunes skolefraværsteam og vi håber på at få endnu en dygtig og engageret kollega med på holdet. Hvis du brænder for at arbejde med skolefællesskaber, udsatte børn og deres familier, får optur over håndholdt og udviklingsstøttende forandringsarbejde og bare ikke kan lade være med at synes, at udvikling af nye og kreative indsatser er spændende, så skal du læse videre.
U-start er et tværprofessionelt team med dedikerede mennesker, der samarbejder tæt med kommunens 9 folkeskoler om at skabe bevægelse og udvikling i særligt fastlåste og komplekse sager, hvor børn og unge har problematisk skolefravær. Teamet består af 7 kollegaer forankret i forskellige faglige baggrunde og kommunale centre (herunder socialrådgiver, psykolog, kontaktperson, PPR-psykolog, familiebehandler, lærer) og en teamleder, som arbejder sammen om sagerne.
Vi søger dig som kollega, hvis du er lærer, psykolog/familiebehandler eller på anden måde har vigtig erfaring med arbejdet på skoler og med børn i udsatte positioner. Meget gerne med familiebehandlingskompetencer.
I teamet er samarbejde, kreativitet og høj faglighed centrale værdier. Vi er optaget af ”det der virker” og vi justerer adaptivt og kontinuerligt indsatserne herefter og arbejder ind i alle de mange livskontekster og fællesskaber, som udgør barnets liv. Teamets arbejde er inspireret af og udviklet på baggrund af AMBIT (Adaptive Mentalization-based Integrative Treatment) som rammetænkning om arbejdet med udsatte børn med komplekse problemer, store netværk og ind imellem lav motivation for hjælp. De skræddersyede løsninger findes gennem dialog med familierne og deres professionelle netværk og evalueres løbende med FIT (Feedback Informed Treatment).
For os er det ikke afgørende, at du kommer med en særlig profil, men det er afgørende, at du brænder for arbejdet med børn og unge og gerne vil udvikle dig og din praksis – uanset hvor erfaren du er. Det er vi nemlig gode til at skabe rammerne til. Du skal trives i kompleksitet og en til tider travl arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver, der peger ind i mange forskellige kontekster og positioner. Det kræver at du står stærkt forankret i egen faglighed og samtidig er nysgerrig på andres - så du skal trives i at arbejde selvstændigt og tæt med dit team. Du skal have lyst og mod til at være kreativ og nytænkende, og samtidig bevare overblikket og roen, når der er udfordringer og sten på vejen. Du skal have flair for organisatorisk analyse og konsultative procesfaciliterende færdigheder. Du skal være ambitiøs og venlig samt god til at kommunikere – ikke mindst hvad du har brug for hjælp til.
Hos os får du:
- En arbejdsplads der er dedikeret til at skabe og levere virksomme indsatser for børn, familier og skoler.
- Et varmt og rummeligt teamsamarbejde med høj faglighed og hvor kollegial støtte og samarbejde er centrale værdier. Et team hvor fagprofessionelle grænser fylder meget lidt og fokus på sagen meget.
- Mulighed for at gøre en forskel for udsatte børn og familier
- Stor indflydelse på din opgaveløsning
- Gode supervisions- og uddannelsesmuligheder
Du vil blive ansat på Familiecentret Poppelgården med primæropgaver i U-start. På den måde vil du også blive en del af det store og velfungerende faglige og sociale fællesskab på Poppelgården Familiecenter.
Ansøgningsfristen er d.23.februar 2025. Vi holder ansættelsessamtaler d.25.februar på Poppelgården Familiecenter, Byvej 98, 2650 Hvidovre. Stillingen er på 37 timer og er til besættelse den 1. april 2025.
Vil du vide mere om stillingen eller har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teammedlem Eva Hertz på 4173 8447 eller leder af Poppelgården Anna Blicher-Hansen på 2213 1856. Du kan ligeledes læse om Poppelgården Familiecenter på Poppelgaarden.hvidovre.dk
Afdeling: Byvej 90 2650 Hvidovre
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: