Socialrådgiver/-formidler til Sygedagpenge og Jobafklaring
Halsnæs Kommune
Kan du se dig selv på et åbent kontor, som emmer af smil og grin, og som er fyldt med betænksomme kollegaer, der ofte efterlader en dims eller en hilsen på dit skrivebord, fordi den lige mindede om dig?
Så kig mod os i Halsnæs. For vi mener, når vi siger, at visionen er at blive Nordsjællands bedste arbejdsplads.
For os betyder det, at
- Vi vil være i faglig bevægelse og arbejder aktivt og ambitiøst med at sætte vores ord på beskæftigelsesfaglighed.
- Vi arbejder aktivt og målrettet med læring og refleksiv praksis.
- Vi ønsker åben dialog om fleksibilitet, så livsfaser og arbejdsliv går hånd i hånd sammen.
- Vi prioriterer sunde pauser i vores grønne omgivelser.
- Vi vil have sunde læringsmiljøer. Det skaber vi med fokus på vores kultur, som har fokus på sammenhængskraft, tryghed og tillid til hinanden.
- Vi arbejder metodisk med LØFT og prioriterer supervision og læring af denne metode.
Det er blandt andet med til, at vi hver dag oplever at lykkes respektfuldt med at få folk godt tilbage til arbejdet. Vores drivkraft er samskabelse med både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere. Det kan vi, fordi vores samarbejde foregår i en ramme, hvor vi med stor tillid og tryghed inspireres af hinanden.
Vi har for alle borgergrupper i Jobcentret stort fokus på den virksomhedsrettede indsats, lønnede timer og hurtig progression i forløbene, og vi har sammen med fastholdelseskonsulenter, jobformidlere og samarbejdspartnere, et tæt samarbejde med de lokale virksomheder.
Dine opgaver er blandt andet
- Beskæftigelsesrettet motivationsarbejde for sygemeldte borgere.
- Indgå aktivt i refleksiv praksis – give og modtage feedback.
- Gennemførelse af opfølgningssamtaler med klare mål og planer, vurderinger og afgørelser.
- Støtte borgerne i udarbejdelse af CV og læringsplaner og nye udsigter til arbejdsmarkedet.
- Arbejde med Min Plan og rehabiliteringsplaner, herunder afgivelse af tilbud efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.
- Deltagelse i møder i rehabiliteringsteamet sammen med borgerne.
Om dig
Som person er du empatisk, systematisk og struktureret, og som kollega er du bidragende ind i fællesskabet – både det faglige og det sociale. Vores afsæt er vores professionelle virke og vores fælles kerneopgave.
Vi vægter humor, trivsel og arbejdsglæde højt og ønsker at skabe en atmosfære, hvor vi ser hinanden og griber hinanden, hvad end man har brug for et klap på skulderen eller et godt grin. Vi er en afdeling fuld af liv – og altid med afsæt i de gode intentioner over for hinanden og over for vores borgere.
Vi har i afdelingen en stor prioritering i et givende sparringsrum, hvor både nye og erfarne kollegaer oplever støtte, åbenhed og opbakning ift. den daglige opgaveløsning. Vi forventer derfor, at du er nysgerrig på egen, kollegaers og andre forvaltningers faglige afsæt.
Om os
Vi er en stor afdeling med 21 sagsbehandlere, 2 fastholdelseskonsulenter, 3 IPS-konsulenter, 3 Borgerkonsulenter, 1 fagspecialist, 1 administrativ medarbejder og 1 afdelingsleder.
I Udvikling og Fastholdelse varetager vi ud over den beskæftigelsesrettede indsats for sygedagpenge og jobafklaringsforløb ligeledes:
- Den beskæftigelsesrettede indsats for borgere i ressourceforløb og STU.
- IPS- indsats i samarbejde med psykiatrien.
- Tværfagligt forløb ”Sammen om ny velfærd”.
- Faglig ansvarlig for mødeledelse og koordinering af kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam.
Som ny kollega hos os tilbydes du en tryg opstart med en mentor, der følger og støtter dig i din opstart i afdelingen.
Vi arbejder i fælles kontor med fagsystemet Momentum og kan tilbyde kantineordning.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og du bliver ansat efter gældende overenskomst. Der bliver endvidere indgået en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.
Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Højer Nannberg på tlf. 23 28 06 83.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar. Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 24. februar.
Der indhentes referencer efter aftale og evt. indkaldes til en 2.-samtale.
Stillingen ønskes besat 1. april.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Afdeling: Udvikling og Fastholdelse
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: