Kom til Ganløse – Vi søger en dansklærer til indskolingen
Egedal Kommune
Begejstres du af, og kan du begejstre vores skønne yngste elever i fagene dansk, engelsk, idræt og måske musik? Og er du optaget af, hvordan du kan udvikle en spændende og motiverende undervisning – både ude og inde - så skal du søge en stilling her hos os på Ganløse Skole. Din primære tilknytning vil være i indskolingen, hvor du blandt andet vil undervise i ovenstående fag. Vi har en stor 1.årgang (3 spor med 20 elever i hver klasse), som du primært vil være tilknyttet
Vi er optagede af, hvordan vi kan skabe gode deltagelsesmuligheder blandt andet ved en varieret og lærerig skoledag. Derudover står vi ved, at god trivsel er forudsætningen for god læring. Vi er optaget af leg og læring som fundament for hele barnets dag.
Vi arbejder med tydelig struktur og forudsigelighed. Det indebærer, at du skal være en dygtig klasseleder, du skal kunne kommunikere og arbejde relationelt omkring forældre, børn og eksterne samarbejdspartnere. Vi har en systemisk tilgang til arbejdet med børn - både på vores møder og i det praktiske arbejde. For at understøtte dig i din opstart, vil du blandt andet blive tilbudt intern opkvalificering inden for mentaliserende og narrative tilgange.
Ådal Skole afdeling Ganløse er en landsbyskole der ligger i et naturskønt, bakket istidslandskab, med to matrikelskoler og et kompetencecenter. Vi har i alt ca. 650 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen ligger i et skønt område med et stort idrætsanlæg, skov, vandløb og vandrestier. Der er adgang til idrætshal, musiklokaler, badmintonhal, HDS (grov og blød), udendørs svømmebassin og kulturhus.
Vi har mange forældre, der bakker op om skolen og i lokalsamfundet. Der er et stærkt og engageret lærer/SFO-kollegie, som vægter høj faglighed og trivsel hos eleverne, samtidigt med at et godt arbejdsmiljø og tid til kolleger prioriteres. Der er et stærkt og givende samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger.
Vores forventning til dig er, at du er nysgerrig, positiv og har lyst til at indgå i skolens fagligt stærke arbejdsfællesskab.
Du søger stillingen, fordi du;
- Brænder for at lære fra dig og er nysgerrig på elevernes mange måder at lære på
- Er i stand til at skabe læringssituationer, som øger elevernes faglige viden og trivsel
- Er initiativrig, engageret og vil byde ind i forskellige projekter
Vi tilbyder gode rammer for dit arbejde og en spændende arbejdsplads. Du vil blive en del af en engageret personalegruppe, som har smil på læben og som brænder for at skabe god undervisning og trivsel blandt børnene. Vi kan derudover tilbyde;
- Højt fagligt niveau med ambitiøse og engagerede lærere
- En lokal arbejdstidsaftale for lærere i Egedal Kommune, der bl.a. sikrer tid til både individuel og fælles forberedelse, mulighed for at forberede hjemme og max. 26 lektioner i en fuldtidsstilling
Med udgangspunkt i værdierne respekt, engagement og ansvar gør vi os umage med at skabe den bedste ramme for vores elevers læring og trivsel. Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang og tager udgangspunkt i, at alle børn (og voksne) gør det bedste, de kan.
Yderligere oplysninger:
- Ansøgningsfrist: søndag den 16.februar 2025
- Ansættelsessamtaler: Uge 8
- Ansættelse: 1. april 2025
Løn- og ansættelsesvilkår: Løn efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Torben Troelsen på tlf. 7259 8441. Det vil også være muligt at komme forbi til en rundtur på vores fantastiske skole og SFO. Derudover kan du udforske flere detaljer om os ved at besøge vores hjemmeside: https://aadal-skole.aula.dk/
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, samt besvare eventuelle spørgsmål du måtte have. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Afdeling: Ganløse Skole
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Vestergade 5 A, 3660, Stenløse
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: