Få opslag som dette inden alle andre

Marketingskoordinator (barselsvikar)

Erhvervsakademi Sjælland



Marketingkoordinator til vores Kommunikations- og Ledelsessekretariat (barselsvikariat)
Har du erfaring indenfor marketing og brænder du for sociale medier og markedsføring? Kan du skabe indhold, der fanger opmærksomheden og engagerer vores målgrupper og har du lyst til at være en del af et team, hvor vi i et stærkt fællesskab sætter barren højt? Så er du måske vores barselsvikar.

Om stillingen:
Vi søger en ny marketingkoordinator til et barselsvikariat, som vil få en central rolle i at være med til at markedsføre Zealands mange uddannelser på både fuldtids- og deltidsområdet. Som marketingkoordinator har du ansvaret for mange forskelligartede opgaver som primært omhandler sociale medier, markedsføring og kommunikation, og du har ansvaret for, at Zealand fremstår som en samlet enhed på tværs af vores platforme. Erfaring indenfor uddannelsesverdenen er en klar fordel. Vi forestiller os, at du

  • har lyst til at udvikle Zealands møde med uddannelsessøgende, kan tænke kreativt og se nye muligheder for, hvordan vi markedsfører uddannelser og studiemiljø til denne målgruppe
  • er på forkant på med aktuelle trends i medierne og på de sociale medier
  • er nysgerrig på vores målgrupper, møder dem i øjenhøjde og kan interagere med dem
  • er god til at bevare overblikket, arbejde struktureret og målrettet og kunne overskue en bred opgaveportefølje
  • er opsøgende, udadvendt og god til at fortælle historier i ord og billeder
  • har en lang videregående uddannelse indenfor fx kommunikation, informationsvidenskab, medievidenskab eller lignende

Dine opgaver vil blandt andet omfatte ansvar for Zealands sociale medier herunder strategi, implementering, overvågning og community management. Derudover vil du stå for det organiske content og influencer marketing. I samspil med teamet har du ansvar for bl.a. kampagneudvikling og kampagneovervågning, og du vil sideløbende varetage ansvaret for Google Ads og YouTube Ads.

Du er god til at forfatte tekster, hvor du skriver let og legende, og du kan se historier i alt - og samtidig er du skarp til at vinkle pointer, på en sjov og inspirerende måde, med billeder og video til de rette målgrupper.

Du vil derudover stå for ledelsen af en håndfuld studentermedhjælpere, der understøtter dig med content, og stå for koordineringen af vores Instagram-profil for de studerende.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor faglige diskussioner og idéudvekslinger er en naturlig del af arbejdsdagen, og hvor der er plads til både seriøsitet og humor. Du vil få en selvstændig og varieret hverdag med ansvar for at planlægge og udvikle Zealands markedsføringsindsatser og have kontakt til eksterne relationer. Det hele sker i tæt samspil med dine kolleger, og du vil få stor indflydelse på dit ansvarsområde.

Du vil blive en del af vores Kommunikations- og Ledelsessekretariat, der er nyt sekretariat, hvor vi har samlet ledelsesbetjening, kommunikation, markedsføring, HR-udvikling og kvalitetsarbejde under ét. Her vil du få et hold af gode kollegaer, hvor vi værdsætter faglig sparring og kollegialt fællesskab højt. Du vil referere til sekretariatslederen, og vil få bred kontakt ud i organisationen og ligeledes ud i Zealands netværk.

Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med ansættelse pr. 1. april 2025 og frem til udgangen af februar 2026 med mulighed for forlængelse. Det meste af din arbejdstid er placeret inden for normal arbejdstid, men du skal være indstillet på, at du af og til har opgaver, der ligger udenfor almindelig arbejdstid.

Du vil primært arbejde på vores afdeling i Køge, men du kommer til at køre rundt mellem vores 6 afdelinger, og nogle gange andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lignende. Det er vores erfaring, at kørekort og egen bil er en fordel.

Ansættelse og aflønning afhænger af din uddannelsesbaggrund og sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne (AC-overenskomsten).

Der er mulighed for forhandling af tillæg.

Arbejdsstedet er primært Zealand, Sjællands Erhvervsakademis hovedadresse på Lyngvej 21 i Køge.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Stine Rohde Frederiksen på telefon 5076 2781 eller mail til [email protected]

Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nedenfor, så søg allerede i dag eller senest den 12. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 17. februar 2025.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Vi bor i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Sjælland

Hovedkontor: Campusbuen 23, 4600 Køge

På Zealand udbyder vi videregående uddannelser på fuld tid og deltid. Vi sikrer løbende uddannelsernes aktualitet og kvalitet i samarbejde og dialog med regionens virksomheder – de virksomheder, som vores dimittender er i praktik i og får job i.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2736092//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.