Politikommissærer til reaktionsafdelingen i Københavns Politi
Rigspolitiet
Københavns Politi søger politikommissærer til reaktionsafdelingen.
Om dig som politikommissær i reaktionsafdelingen
Du er politikommissær/fg. Du besidder en stor grad af ansvarlighed og selvstændighed og har dine medarbejderes trivsel som en prioritet. Du er en tydelig leder både i kraft af din tilstedeværelse og dit engagement, og du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt.
Du er god til at motivere og har gjort dig overvejelser omkring, hvad det indebærer at være leder for medarbejdere med et speciale. Du evner at være reflekterende og analyserende i forbindelse med dit arbejde. Du går gerne forrest og er en rollemodel når det kommer til flid og ordentlighed.
Du motiveres af at indgå i en ledergruppe, hvor ledertrivsel er i fokus. Det forventes, at du bidrager ærligt og konstruktivt til ledergruppen med det mål at udvikle og fremtidssikre reaktionsafdelingen. Du skal udvise stort helhedssyn og ønske at udvikle Reaktionsafdelingen i takt med organisatoriske behov og samfundets udvikling.
Om stillingen i reaktionsafdelingen
Som sektionsleder i reaktionsafdelingen bliver du tildelt et stort ansvar. Heri ligger den løbende udvikling af afdelingen, så den matcher kredsens behov, et varigt fokus på medarbejdertrivslen hvor den interne overskudskultur til stadighed er i fokus, samt din egen ledelsesmæssige og faglige udvikling.
Du skal repræsentere Reaktionsafdelingen både internt og eksternt.
Da Reaktionsafdelingen har gennemgået en omstrukturering i ledergruppen, skal du have lyst til at udvikle og skabe de nye rammer for en sektionsleder i Reaktionsafdelingen. Du vil blive tildelt ansvarsområder, som det påhviler dig at varetage både fagligt og administrativt.
Du vil sideløbende med din stilling som sektionsleder skulle varetage en operativ ledelsesfunktion som Romeo Lima, hvilket du uddannes til internt i Reaktionsafdelingen. Du skal være i stand til at understøtte øvrige enheder i Københavns Politi med udgangspunkt i reaktionsafdelingens kompetencer.
Det forventes, at du påtager dig planlægningsopgaver, faglige kvalitetssikringsopgaver, ligesom du forventes med kort varsel at kunne varetage aktioner og opgaver, der kræver planlægning og føring, og hvor omstillingsparathed og fleksibilitet er en forudsætning.
Arbejdstiderne er som udgangspunkt dagstjeneste i hverdagene, dog med en daglig driftsforpligtelse mandag-fredag i 2 holds skifte fra kl. 6-24, hvilket deles ligeligt mellem de 6 sektionsledere. Du skal desuden forvente at kunne blive inddraget til hastende planlægning og opgaver, ligesom det forventes at du løbende kan stille som Romeo Lima til varslede og uvarslede hændeler.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af
medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse og en førlederuddannelse fra politiet (jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere. Læs om Lederudvikling på POLintra. Du skal have gennemført Lederforløb 1 med tilfredsstillende resultat. Du kan konstitueres, hvis du mangler øvrige uddannelser, som er planlagt/kan planlægges gennemført inden for 1 år) og med erfaring inden for et eller flere områder.
Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde – og du skal evne at følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 44.458 aktuelt niveau.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
En eventuel udnævnelse ændrer ikke på ledelsesretten inden for ansættelsesområdet. Du bliver således politikommissær i politiet med stationering indtil videre i Københavns Politi og med tjeneste efter politidirektørens bestemmelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte vicepolitiinspektør Jess Voldager eller politikommissær Thomas Christensen.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være 1 år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette bevis herfor.
Hvis du er udnævnt på politikommissær i forvejen, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: 10. februar 2025.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
10.02.2025
Ansøgningsfrist:
10.02.2025
Arbejdsgiver:
Københavns Politi
Jobsted (langt):
København V
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: