Løn- og personalekonsulent til Lønteamet i Personaleafdelingen
Halsnæs Kommune
Lønteamet er veldrevet, har styr på driften, har høj fokus på at sikre bistand og gode råd til vores virksomheder og skabe tid til ledernes faglighed. Samtidig er humøret og trivslen høj.
Stillingen er på fuld tid, og du vil opleve en afdeling med fleksibel tilgang til arbejdstider og hjemmearbejde.
Lønteamet håndterer løn- og personaleadministration for vores ca. 3.000 fastansatte og timelønnede vikarer og hjælper vores ca. 130 ledere med at opfylde vores ambition om at blive Nordsjællands bedste arbejdsplads.
Opgaver
Du får ansvaret for dit eget område, som bl.a. består af godkendelse og kvalitetssikring af de decentrale indberetninger fra vores mange institutioner.
Den daglige personaleadministration med bl.a. at udfærdige ansættelsesbreve samt holde dig orienteret om overenskomster og regler på personaleområdet er også en del af dine opgaver.
En stor og vigtig opgave er den daglige dialog med ledere og nøglepersoner, så de skal bruge mindst mulig tid på personaleadministration. Du vil selv opleve at få rådgivning af og sparring med kolleger, afdelingens tre personalejurister og ledelse.
Du skal medvirke til at have et kritisk øje på sagsgange og processer og tænke i udvikling af driften, f.eks. bidrage til smartere brug af vores systemer, implementering af applikationsløsninger og software-robotter.
Din baggrund
Du skal have erfaring med offentlig løn- og personaleadministration. Vi bruger KMD OPUS, og det er en fordel, men ikke et krav, at du kender dette system.
Du skal være god til tal og have erfaring med at tolke overenskomster og aftaler. Du er tryg i brugen af IT.
Du er nysgerrig på livet, ny faglig viden og oplevelser. Du er et positivt, åbent og socialt menneske.
Os som arbejdsplads
Foruden dig består lønteamet af fem dygtige kolleger, heraf en teamkoordinator.
Lønteamet er en del af Personaleafdelingen, og teamet er samlet i sit eget store og lyse lokale. Foruden Lønteamet består afdelingen af Jurateamet, HR og Arbejdsmiljø samt Forsikring. I afdelingen er vi i alt 18 ansatte med stærke kompetencer inden for personaleområdet.
Personaleafdelingen er kendt for sin gode service og rådgivning af vores ledelse, og vores mantra er, ”at vi gør andre bedre”.
Personaleafdelingen er placeret på Rådhuset, centralt beliggende i Frederiksværk i velholdte lokaler. Rådhus-caféen serverer god og sund mad, og du har mulighed for at benytte vores motionsrum. Pendler du, kører du mod trafikken, og vi har naturligvis gratis parkering.
Processen
Ansøgningsfristen er den 11. februar. Vi forventer at holde første samtale den 17. februar og 2. samtale den 24. februar. Vi benytter os også af muligheden for løbende samtaler.
Referencer indhentes.
Tiltrædelse den 1. april.
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamkoordinator Pia Nielsen på 2348 0750 eller leder af Personaleafdelingen Kim Nissen på 6023 0707.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt principper om Ny løn.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.
Afdeling: Personaleafdelingen
Ansøgningsfrist: 11 February 2025
Placering: Rådhuspladsen 1, 3300, Frederiksværk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: