Få opslag som dette inden alle andre

Kvalitets- og udviklingskonsulent til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Region Syddanmark


Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark søger en struktureret og engageret kvalitets- og udviklingskonsulent med lyst og kompetencer til at indgå i vores team.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med ansættelse d. 1. april 2025 eller efter aftale.

Afdelingen har de sidste år været gennem en større organisatorisk ændring, og har på den baggrund arbejdet målrettet med at sikre patienterne den bedst mulige udredning, pleje og behandling i alle afsnit og teams, på tværs af vores fire matrikler. Vi er rigtig godt på vej, men har brug for dig til at understøtte, fastholde og udvikle de faglige indsatser i et tæt og tværfagligt samarbejde med dine kollegaer.

Afdelingen har en god struktur i arbejdet med data- og forbedringstavler jf. Den Syddanske Forbedringsmodel. Du vil blive en del afdelingens stabsfunktion med gode muligheder for faglig sparring samt mulighed for at præge og videreudvikle en afdeling med engagerede og kompetente medarbejdere, der vægter tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Du har i høj grad indflydelse på planlægning af dine opgaver og fleksibilitet i din arbejdsdag.

Vi søger dig, som har følgende kvalifikationer:

  • sundhedsfaglig uddannelse suppleret med relevant videreuddannelse og/eller kandidatuddannelse
  • viden om og erfaring med kerneopgaven i en psykiatrisk afdeling
  • erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde
  • gode samarbejds,- kommunikations- og formidlingsevner
  • du kan motivere, engagere samt sikre følgeskab i opgaverne
  • du arbejder proaktivt og systematisk
  • møder dine kolleger på en anerkendende måde
  • du har fokus på medarbejderudvikling og motivation, og du fungerer som sparringspartner og vejleder
  • har mod på udfordringen med en hverdag i konstant forandring

Kvalitets- og udviklingskonsulentens ansvarsområder
Som kvalitets- og udviklingskonsulent vil du, i tæt samarbejde med afdelingsledelsen, mono- og tværfaglige teams samt tværsektorielle grupper, have ansvaret for at udvikle, sikre, forbedre og følge op på udvalgte indsatsområder. Dit arbejde vil bidrage til at realisere de overordnede målsætninger for Psykiatrisygehuset og Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark.

Dine arbejdsopgaver vil derfor (bl.a.) være at:

  • udvikle, understøtte og fastholde faglige indsatser og kvaliteten af den kliniske sygepleje
  • medvirke til at udvikle og implementere retningslinjer og instrukser
  • selvstændigt gennemføre udviklingsprojekter
  • kunne vejlede og sparre med andre omkring udviklingstiltag, projekter og processer
  • understøtte datadrevet ledelse, herunder tavledrift og tavlecoaching
  • facilitere workshops i forbedringsspor eller andre afdelingsbestemte initiativer
  • Ledelsesfacilitering, herunder bidrage til kobling mellem Den Syddanske Forbedringsmodel og ledelsesdelen
  • planlægge, koordinere, implementere, fastholde og monitorere afledte og iværksatte kvalitets- og udviklingstiltag
  • harmonisering af initiativer på tværs af afdelings matrikler

Om Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark
Afdelingen varetager udredning og behandling af børn og unge (0-17 år) med psykiske lidelser. Staben og afdelingsledelsen er geografisk placeret i Odense. Afdelingen har to børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit i Aabenraa og Odense, fire ambulante funktioner i henholdsvis Esbjerg, Vejle, Aabenraa og Odense, døgnåben akutmodtagelse i Odense samt akutmodtagelse i Aabenraa i dagtiden kl. 8-18.
Vi har en aktiv forskningsenhed og tæt kontakt til Syddansk Universitetet (SDU).

Afdelingen har rygepolitik, som ikke tillader rygning i arbejdstiden.

Praktiske oplysninger
Ansøgningsfristen er søndag d.16. februar, og ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 21. februar 2025. Yderligere oplysninger om stillingen fås ved stabsleder Torben Birk Rosbach på tlf. 2113 5223.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner, og er omfattet af lokal løndannelse. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på tre måneder. Der indhentes børne- og straffeattest.

Vi ser frem til at høre fra dig med en uddybning af, hvorfor det lige netop er dig, vi skal ansætte.

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Kvalitetskoordinator

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 16-02-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2736511//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.