Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en HR-konsulent med en bred faglig viden og erfaring inden for HR-feltet

Ringsted Kommune



Økonomi, HR og Løn, HR
Om jobbet
Som HR-konsulent bliver du en del af vores HR-team, som består af fire medarbejdere med solide faglige kompetencer inden for HR, ledelsesudvikling, sygefraværsindsatser, arbejdsmiljø, coaching, MED-organisation m.v.

I HR-teamet arbejder vi målrettet med at understøtte, at kommunens omkring 130 ledere og ca. 3000 medarbejdere har de bedst mulige forudsætninger for at løse deres kerneopgave. Det betyder, at vi kontinuerligt arbejder på at styrke organisationen (ledere og MED-udvalg) inden for tiltrækning og tilknytning, så vi bliver ved med at udvikle attraktive arbejdspladser, der er rustet til fremtiden.

Vi har derfor brug for dig til at indgå i et stærkt, helhedsorienteret samarbejde og være med til at udvikle vores HR-indsatser. Der er tale om en spændende og alsidig stilling, med stor mulighed for indflydelse på arbejdsopgaverne og med stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen.

Nogle af de opgaver du vil komme til at løse er:

  • Styrke kommunens generelle rekrutteringsindsats i forhold til at tiltrække ansøgere, styrke udvælgelsesmetoder, sikre smidige arbejdsgange, afholdelse af samtaler og tests m.v. Måske har du også erfaring med branding eller anvendelse af SoMe til rekruttering.
  • Facilitere processer på arbejdspladser i samarbejde med dine kollegaer, f.eks. i forbindelse med APV, arbejdsmiljøindsatser eller andre trivsels- eller samarbejdsprocesser efter behov. Måske kommer du med erfaring i grafisk facilitering eller andre kompetencer, som kan bidrage til teamets fælles værktøjskasse.
  • Bidrage til hele teamets fælles indsats om at nedbringe sygefraværet i kommunen. Det er en fordel hvis du har erfaring med sygefraværshåndtering, kultur og forandringsprocesser
  • Være tovholder på eller indgå i forskellige strategisk prioriterede projekter og opgaver fx omkring kompetenceudvikling, e-læring, onboardingprocesser og fleksibilitet.

Hvem er du
Vi forventer, at du har en relevant, lang videregående uddannelse og har erfaring med HR-opgaver fra tidligere.

Du skal være dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt, og i øjenhøjde med kommunens forskellige ledere og medarbejdere. Det er en fordel, hvis du har konkret erfaring med implementering og evaluering herunder effektmåling, på nogle af dine tidligere projekter. Det er vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor du selv har medansvar for tilrettelæggelse og varetagelse af dine arbejdsopgaver.

Du har stor lyst til at indgå i et team med andre HR-professionelle og dele din viden og erfaringer med andre, eller bare tage 5 minutters sparring fra hoften, når der er behov for det. Du formår at samarbejde med mange forskellige personligheder og kan se værdien i at få flere interessenters perspektiver med. Du er god til at hæve dig op i helikopteren og tænke strategisk, når du styrer processer eller projekter, så du sikrer en rød tråd til de øvrige HR-indsatser i kommunen.

Desuden er det vigtigt, at du kan se digitaliseringens muligheder og være med til at sikre HR-teamets understøttelse af kommunens digitale udvikling.

Afdeling
HR-teamet er en del af staben Økonomi, HR og Løn og du vil referere til Stabschefen her.

Økonomi, HR og Løn består af 37 medarbejdere i en velfungerende stab med lavt sygefravær, lav personaleomsætning og en generel høj trivsel. Vi har mange gode personalegoder og prioriterer fælles sociale arrangementer, som styrker vores relationer internt og vores samarbejde på tværs af teams.

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling og trivsel
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et engageret og kompetent team af kolleger, der arbejder tæt sammen
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Et team, hvor du kan være med til at præge organisationen og definere opgaverne
  • Et fællesskab præget af åbenhed og nysgerrighed på andres perspektiver

Du får gode muligheder for indflydelse på kommunens HR-arbejde – også i forhold til Direktion, Koncernledelse samt på politisk niveau. Du bliver en væsentlig nøglemedarbejder i Ringsted Kommunes ambition om at skabe og vedligeholde attraktive arbejdspladser.

Ansættelsesproces
Der afholdes to ansættelsessamtaler. 1. samtale afholdes den 10. marts og den 2. samtale afholdes den 18. marts. Der vil, som en del af ansættelsesprocessen, blive gennemført en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale med henblik på at afdække din personprofil. Personprofilen vil blive gennemført af Konsulenthuset Estimate.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte stabschef Jacob Studsgaard Jensen på tlf. 29 46 98 33.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer personer med både dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform
Fastansat

Arbejdstid
Fuldtid

Startdato
1. maj 2025

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
37 timer pr. uge

By
Ringsted

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2025/35

Kontakt

  • Jacob Studsgaard Jensen, 29469833

Publiceret
28.01.2025

Sidste ansøgningsdag
02.03.2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringsted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringsted Kommune

Hovedkontor: Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted

I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2736792//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.