Ansøgningsfrist: 25. februar 2025 Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab som hjemmesygeplejerske i Gentofte
Gentofte Kommune
Vil du gøre en forskel i borgernes liv med høj faglighed og komplekse forløb?
Som hjemmesygeplejerske i Gentofte Kommune får du en central rolle i at skabe tryghed og værdighed for borgerne – samtidig med, at du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab.
I takt med at flere sundhedsopgaver flyttes hjem til borgerne, spænder vores opgaver bredt – fra palliation til avanceret medicinhåndtering og telemedicin. Hos os kan du bruge din sygeplejefaglige dybde og styrke dit kliniske lederskab.
Din rolle: Fra akutte indsatser til tværfaglig koordinering
Som hjemmesygeplejerske får du ansvar for at koordinere og lede borgernes forløb, hvor du ofte vil stå i spidsen for akutte og komplekse indsatser. Du arbejder tæt sammen med hjemmeplejen og inddrager borgerens behov og ønsker i dine løsninger.
Du vil også varetage opgaver som intravenøs behandling, kompleks medicinhåndtering og telemedicinske løsninger – fx for KOL-patienter eller borgere med komplekse sår. Din evne til at bevare overblikket, skabe tryghed og sikre sammenhængende forløb gør en direkte forskel for borgernes hverdag.
Vi tror på tværfagligt samarbejde og udvikling.
Hverdagen er præget af tværfagligt samarbejde, hvor sygeplejersker, SOSU medarbejder, terapeuter, demens koordinatorer, og konsulenter arbejder tæt sammen. Vi har en stærk læringskultur og tilbyder løbende udvikling af dine kompetencer.
Vi leder efter dig, der:
- Har en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang til sygeplejen
- Kan bevare roen og skabe tryghed i akutte og komplekse situationer
- Brænder for faglig udvikling og bidrager til et stærkt læringsmiljø
- Er en stærk kommunikator og trives med tværfagligt samarbejde
Du får nemlig:
- En mentorordning og en skræddersyet onboarding, der sikrer dig en tryg start
- Et tæt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og faglig sparring
- Mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i specialiserede områder
- En fleksibel arbejdsplads, hvor du kan påvirke dine mødetider
- Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på Gentofte Kommunes jobløfte.
- Arbejde hver 4 weekend. Timeantal gerne 32 og der over.
Rammerne på Gentofte Kommunes hjemmesygepleje er præget af stærkt fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads med ca. 70 engagerede sygeplejersker fordelt på to lokationer. Vi arbejder i syv mindre teams, som hver har ansvar for en gruppe borgere, og to sygeplejeklinikker drives af faste teams.
Yderligere oplysninger
Stillingen er fast og ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdsplads: Gentofte Kommune
Ansøgningsfrist: Samtaler afholdes løbende – send derfor din ansøgning hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår: Fastlægges i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.
Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.
I Gentofte Kommune er der en generel politik om, at der ved ansættelse inden for ældreområdet skal forevises straffeattest.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Pia Andersen
Daglig leder
[email protected]
Telefon: 39987539
Ansøgningsfrist: 25. februar 2025 klokken: 12:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: