Kategori: Børn og Unge. Stilling: Lærervikar til tidsbegrænset stilling i modtageklasse på Skanderborg ungdomsskole. Ansøgningsfrist: 15. marts 2025An
Skanderborg Kommune
Lærervikar til tidsbegrænset stilling i modtageklasse på Skanderborg ungdomsskole
Vi søger pr. 1. april 2025 - og indtil 1. juni 2025 – en dygtig og engageret lærervikar til vores modtageklasse, der består af ukrainske flygtninge i alderen 14-18 år.
Skemaet består af en overvejende del med matematik og herudover kulturfag, kursusfag og idræt.
Timerne læses som en 80% stilling, med en ugentlig skemafri dag.
Din profil er enten læreruddannet, du har lærererfaring fra lignende stilling eller måske du er i gang med at færdiggøre din læreruddannelse og kan afse tid til både opgaveskrivning og hente vigtig erfaring på undervisningsområdet.
Du motiveres af at styrke nyankomne elevers sprog, faglighed og trivsel og ser på de unge med et ressourcesyn. Du har blik for både at styrke fællesskabet og kan samtidig se individet. Du kan skabe et trygt miljø for eleverne og ser dig selv som positiv og hjælpsom, både i forhold til elever og kollegaer.Vi tilbyder
- En arbejdsplads hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du får mulighed for at sætte dit personlige præg på både undervisning og pædagogik.
- En stilling hvor der er masser af fleksibilitet og frihed under ansvar.
- Dygtige og fagligt stærke kollegaer, hvor der både er plads til humor og alvor.
- At være en del af en større organisation, Skanderborg Ungdomsskole, hvor man som ansat også har mange andre muligheder for at få sin faglighed, som underviser sat i spil i et undervisningsmiljø med stor mangfoldighed i form af værksteder, bevægelsesområder, teknologier mm.
Har du spørgsmål
eller er blevet nysgerrig og har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frank Oxholm Jensen på telefon 29 38 23 61 eller [email protected]Frist
15. marts 2025.
Vi indkalder løbende til samtale, og ansætter så snart vi har den rigtige.
Løn i forhold til gældende overenskomst for lærere i ungdomsskolen.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: