Investeringsanalytiker
LB Forsikring A/S
Er du interesseret i investeringer, særligt obligationer og i at få en stilling hvor du selv i høj grad kan være med til at forme dit arbejde? Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre?
Som medarbejder i LB Forsikring får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.
Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som analytiker i investeringsafdelingen, bliver du en del af et professionelt, udviklingsorienteret fællesskab, hvor der er tillid til, at vi sammen løser mere end hver for sig. Vi er fire kolleger i afdelingen og vores opgave er at forvalte investeringerne ved at udvælge kapitalforvaltere og fonde med speciale indenfor de enkelte aktivklasser. Udover børsnoterede papirer, er der i de seneste år sket en stigning i investeringer i alternativer. I 2021 vedtog bestyrelsen en politik for ansvarlige bæredygtige investeringer samt en klimastrategi og LB ønsker derfor at føre en investeringsstrategi med fokus på ESG (Environmental, Social and Governance).
Med reference til investeringschefen vil dine væsentligste opgaver i stillingen være:
- Forvaltning af mindre obligationsportefølje i samarbejde med afdelingen
- Opfølgning på likviditet og kollateral
- Overvågning af eksterne managers indenfor obligationer og likvid kredit
- Udarbejdelse af internt rapporterings- og beslutningsmateriale
- Organisering af forretningsgange og kontroller
- Ad-hoc opgaver
Vi anvender Bloomberg, fondssystemet PORTMAN, samt screeningsystemet Sustainalytics.
Der er tale om en stilling med mulighed for du selv kan være med til at forme dit arbejde og forfølge egne interesser og ambitioner.
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende faglige og personlige færdigheder til jobbet:
Forudsætningerne er:
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. cand.polit. eller cand.merc.
- Du har 1-3 års erfaring inden for investeringsområdet, gerne som nyuddannet eller studentermedhjælp
- Du er systematisk i din arbejdstilgang og har viden om finansielle og investeringsmæssige opgaver
- Du har en undersøgende og grundig tilgang til dit arbejde og sørger for et højt kvalitetsniveau
- Du er engageret, struktureret, detaljeorienteret og ansvarlig
- Du er dygtig til IT, og har en stor nysgerrighed på optimeringspotentialer
Du kommer til at have din hverdag i et mindre team, hvor vi værdsætter gode samarbejdsevner, åbenhed og interesse i at sparre med hinanden. Det motiverer dig derfor at bygge gode relationer til kolleger og indgå i teamarbejde og bidrage til at skabe en god atmosfære
Vi har spurgt tre af dine kommende kolleger om, hvordan de oplever LB:
”Vores arbejdsplads har sjæl. Der er en summen og en stemning. Det er så åbent et landskab, der er kunst og historie alle vegne, og der bliver gjort noget ud af vores arrangementer. Der bliver taget rigtig godt hånd om en som medarbejder.
”Det er rigtig meget LB at være der for andre. Fællesskabet er en del af vores fælles sjæl. Det fede ved det er, at det ikke kun gælder for os som medarbejdere. Medlemmerne støtter jo også op om hinanden ved at tilvælge dækninger.”
”Det giver noget substans, når vi har mulighed for at gå helt ned i selv de mindste detaljer. Jo mere vi ved om tingene, jo bedre service kan vi give.”
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøg online eller ring, hvis du vil vide mere.
Afdeling: Investering
Ansøgningsfrist: 09 February 2025
Placering: Amerika Plads, 15, 2100, København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: