Tidsbegrænset lærerstilling til Ringkøbing Skole afdeling Alkjær
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, søger en lærer pr. 17. februar 2025 i en tidsbegrænset stilling frem til 31. juli 2025. Stillingen kan være på deltid eller fuldtid, og dette kan aftales nærmere.
Ringkøbing Skole er en arbejdsplads, hvor barnets læring og trivsel er i centrum, og hvor dedikation og faglig stolthed er vores drivkraft. Vi har et godt arbejdsklima med humor og højt til loftet, hvor vi støtter hinanden i hverdagen. Vi arbejder tæt sammen i selvstyrende teams.
På afdeling Alkjær har vi ca. 300 elever fordelt på 0.–6. klassetrin. Afdelingen rummer også modtagelsesklasser for både indskoling og mellemtrin.
På afdeling Rindum har vi ca. 700 elever fordelt på 0.–9. klassetrin. Afdeling Rindum huser desuden et af kommunens specialcentre.
Vi søger en ny kollega, der har erfaring med undervisning samt andre opgaver knyttet til hverdagen i skolen.
Vi søger en lærer til følgende opgaver:
- At hjælpe med at føre tilsyn med eleverne i pauser og i spisesituationen.
- At varetage undervisningen i madkundskab på mellemtrinnet.
- At være ekstra voksenressource på 3. årgang.
- At løse vikaropgaver i forskellige klasser på tværs af årgange.
- At varetage undervisningen i enkelte fag (historie, kristendom, biblioteksfag) i en af 3. klasserne.
- Andre opgaver, som vi kan aftale os frem til.
Rollen kræver:
- At kunne samarbejde med lærerne og det pædagogiske personale om en differentieret undervisning.
- At have god pædagogisk forståelse.
- At evne at arbejde med børn i forskellige læringssituationer.
- At være fleksibel og kunne acceptere omskiftelighed i hverdagen.
Vi kan tilbyde dig:
- At blive en del af et fællesskab.
- Et tæt samarbejde organiseret i teams.
- Hjælpsomme kolleger med en god portion humor.
- En velfungerende skole, hvor anerkendelse er i højsædet.
- En tillidsfuld ledelse, der er nysgerrig og tæt på i hverdagen.
- En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og fokus på fællesskab.
Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål, er du velkommen til at rette henvendelse til viceskoleleder Lilian Mejdal Skov på tlf. 20700316 eller afdelingsleder Marianne Østergård Mortensen på tlf. 61660645.
Ansøgning modtages senest søndag d. 2. februar 2025.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.
Afdeling: Ringkøbing Skole afdeling Alkjær
Ansøgningsfrist: 02 February 2025
Placering: Søibergsvej 3, 6950, Ringkøbing
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: