Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytiker til gruppe med biokemi og blodtypeserologi, Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland



Er du bioanalytiker og kunne du tænke dig at være en del af et fantastisk fællesskab? Ønsker du et job med en attraktiv vagtstruktur og mulighed for at balancere arbejde og privatliv? Har du interesse for biokemi og blodtypeserologi? Så har du nu en enestående mulighed for at prøve kræfter med specialet og samtidig få de bedste kollegaer i Danmark – hvis vi selv skal sige det.

Om dine kommende kollegaer
Du bliver en del af en kollegagruppe med en bred alderssammensætning og mange forskellige interesser, der glæder sig til at tage imod dig.
Hos os vil du få engagerede kollegaer, som alle vil bidrage til, at du får en god og tryg start i afdelingen.
Du kan få et lille indblik i vores hverdag her https://www.instagram.com/besat_af_blod/

Vi tilbyder bl.a.

  • Personlig mentorordning
  • Individuel oplæring
  • Politik om sund natarbejde, som tager ansvar for din trivsel og sundhed
  • Kendskab til vagtplan 30 uger frem med 6-7 vagtweekender i perioden
  • Indflydelse på vagter i forårets og julens helligdage
  • En fridag ca. hver 3 uge, da alle vores vagter er på 8 timer

Som bioanalytiker hos os deltager du i prøvetagning og EKG-optagelse på børn og voksne i vores ambulatorie, samt på senge-, psykiatri- og akutafdelinger. Vi er et døgnbemandet afsnit med vagtskifte kl. 7, 15 og 23 hver dag året rundt, og du vil indgå på lige fod med dine kollegaer i både dag- aften og nattevagter.
Vi er et moderne laboratorium med fuldautomatiseret analyseudstyr inkl. båndløsning. Vi er opdelt i to grupper som samarbejder indenfor hver deres specialiseringer. Du vil indgå i grøn gruppe som indeholder funktionerne: biokemi, blodtypeserologi, bånd/forsendelse og præanalyse. Vi forventer, du efter grundig oplæring kan indgå i alle funktioner i grøn gruppe, både præanalyse og laboratoriefunktioner.

Som vores nye kollega forventer vi at

  • Du er autoriseret bioanalytiker med interesse inden for biokemi og blodtypeserologi
  • Du har lyst til og flair for den daglige kontakt med patienter
  • Du brænder du for det gode fællesskab, er mødestabil og elsker at være en del af et team
  • Du er nysgerrig og klar til nye udfordringer
  • Du kan lide at gøre dig umage

Du får en grundig oplæring, så du behøver ikke at have erfaring inden for området. Vi opfordrer derfor også dig, som er nyuddannet til sommer 2025 til at søge. Det vigtigste er, at du er åben for at lære nyt og har lyst til at være en del af vores afdeling.

Om afdelingen
Afdelingen er en del af blodprøver og biokemi ved Hospitalsenhed Midt, som dækker Regionshospitalerne Viborg, Skive, Silkeborg og Hammel Neurocenter.
Vi definerer os selv som faglige, fælles og imødekommende og er afdeling med højt til loftet og masser af medarbejderinddragelse. Vi værdsætter en spændende og meningsfyldt hverdag med plads til hygge og samvær i vores professionelle verden.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Blodprøver og biokemi.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at rette henvendelse til overbioanalytiker Line Pagter Christensen på tlf. 2478 6336

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 24. februar 2025.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor vi gerne vil læse lidt om, hvilken slags kollega du er og hvordan du gør dig umage i dit arbejde. Ansøgningen skal også indeholde autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring. Din ansøgning skal være os i hænde elektronisk senest 16. februar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Blodprøver og Biokemi, Viborg

Ansøgningsfrist: 16 February 2025

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2737199//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.