Få opslag som dette inden alle andre

Nyuddannet jurist til GDPR-opgaver og ATP’s graduateforløb

ATP



Kan du omsætte lovgivning til løsninger og gøre det komplekse håndgribeligt? Og er du interesseret i offentlig forvaltning og arbejdet med governance? Så har vi drømmejobbet, en fastansættelse og en plads i ATP’s kommende graduateforløb.

Vil du løse juridiske problemstillinger og rådgive om regler og praksis?
I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er vi lige nu på udkig efter en nysgerrig, nyuddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.

Konkret er vi på udkig efter dig, der vil arbejde med en vifte af juridiske opgaver i sektionen AES Tværgående Jura, hvor vi har en central rolle i rådgivningen om især GDPR men også forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Som graduate forventer vi ikke, at du kender vores fagområder indgående fra start – det tager tid at blive specialist inden for et felt som vores. Vi forventer til gengæld, at du er nysgerrig og klar på faglige udfordringer.

Hvis det lyder som noget for dig, så garanterer vi en stejl læringskurve, og inden for et år i jobbet kan du:

  • se frem til en central rolle ift. at rådgive i forbindelse med juridiske risici og sikre lovmedholdelighed
  • vurdere og give dit blik på persondataretlige og offentlighedsretlige problemstillinger
  • påtage dig rollen som juridisk specialist, når du rådgiver sagsbehandlere og ledelsen.

Er du typen, andre spørger om lov?
Du er nyuddannet eller er ved at færdiggøre din cand.jur., cand.merc.jur, eller lignende.

Du er interesseret i at arbejde med kompleks sagsbehandling, du formår at skære oplysninger til og kan kommunikere klart og tydeligt på skrift.

Det er et stort plus, hvis du på studiet og/eller i studenterjob har beskæftiget dig med GPDR, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Men! Det er ikke et krav. Du skal dog have en interesse i at specialisere dig i disse områder.

Det er vigtigere, at du har solide grundlæggende juridiske kompetencer, er god til at skabe relationer på tværs af forskellige faggrupper og vil være med til at formidle juridisk stof til samarbejdspartnere, der ikke er jurister.

Vil du indgå i et unikt fællesskab?
Som graduate i ATP bliver du fastansat fra begyndelsen og deltager fra september i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. Du kan læse mere om forløbet her: www.atp.dk/karriere/graduate-i-atp.

Du bliver del af en tværfaglig afdeling med 20 kolleger, der laver data- og forretningsanalyser og arbejder med kundeindsigter og tværgående jura.

Du får plads i en stor organisation, hvor nogle af kollegerne er fordelt på andre lokationer – men i det daglige vil du især arbejde tæt sammen med vores anden juridiske konsulent, der sidder på samme kontor som dig og som har hovedfokus på forvaltningslov og offentlighedslov.

Vi ser frem til at få dig med på holdet og byde dig varmt velkommen.

I ATP tilbyder vi et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte. Og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov.

=dig? Så send os dit CV
Send os en kort ansøgning, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen. Derudover skal vi også have dit CV og dine eksamenspapirer (hvis du først bliver færdig til sommer, er det dine hidtidige resultater, vi er interesserede i).

ATP's næste graduateforløb har officielt opstart mandag den 1. september 2025, men der er mulighed for ansættelse og opstart tidligere.

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Martin Ulfkjær Andersen på mail [email protected] eller tlf. 61 66 67 07.

____________________________________________________________________________

Vil du have gode råd til første jobsamtale som nyuddannet?
Hvordan forbereder du dig til din første jobsamtale, når du er nyuddannet? Hvilke spørgsmål kan du stille? Og hvordan får du styr på nerverne?

Tirsdag d. 25. februar fra 15-16 afholder vi webinaret '7 gode råd til 1. jobsamtale som nyuddannet'.

Her kan du møde ATP’s Graduate Program Lead, Rie Haubjerg Bang, der i løbet af sin karriere har afviklet mere end 1000 jobsamtaler.

På webinaret giver Rie 7 gode råd til, hvordan du nailer din første jobsamtale som nyuddannet.

Rie vil også kort fortælle om, hvordan ATP’s graduateprogram er en god begyndelse på din karriere og hvilke ledige graduatestillinger, du kan søge i ATP lige nu.

Du kan tilmelde dig webinaret via linket her: https://shorturl.at/YQome

#LI-hybrid #premium

Afdeling: Kongens Vænge 8 3400 Hillerød

Lokation: Hillerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ATP



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ATP

Hovedkontor: Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød

ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2737365//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.