Få opslag som dette inden alle andre

Vuggestuen Graven i midtbyen søger to pædagoger

Aarhus Kommune



Ønsker du at være med til at skabe en tryg, udviklende og fantasifuld hverdag for en dejlig flok vuggestuebørn, i et hus der vægter faglighed, kollegial sparring og trivsel højt- så er Vuggestuen Graven måske et sted for dig.

Da vores dygtige kolleger går på henholdsvis barsel og efterløn, søger vi to nye pædagoger til vores dejlige hus og personalegruppe.
Én pædagog i en fastansættelse og én i et barselsvikariat. Begge stillinger er som udgangspunkt på 37 timer - og ønskes besat 1. april 2025 eller hurtigst derefter.

Vi er et lille hus, der ligger skønt placeret lige midt i Latinerkvarteret, normeret til 36 børn, der er fordelt på tre stuer.
I Graven er vi seks pædagoger, to pædagogstuderende, tre medhjælpere, en kostansvarlig og en pædagogisk leder.
Vi har desuden en engageret og interesseret forældregruppe, der bakker op om det pædagogiske arbejde i huset, og som bidrager positivt til den gode stemning.

Graven kendetegnes ved at have et stærkt kollegialt fællesskab på tværs af huset stuer. Vi værner om vores gode arbejdsmiljø ved at arbejde tæt sammen, og vi ser det som en stor værdi, at alle kender alle – både børn og voksne.
I vores hverdag prioriterer vi nærværet i relationen med børnene højt, og er meget optagede af, hvordan vi skaber en tryg tilknytning både til børnene og deres forældre.
Vi har et holistisk syn på den menneskelige udvikling, hvor kognition og læring forstås som noget, der sker i et samspil mellem krop, hjerne og omverden.
Vi tror på, at små børn gennem sansning lærer at forstå verden omkring sig. Derfor har vi også et særligt fokus på kroppen og den sansemotoriske udvikling.
Vi vægter udelivet højt og gør flittigt brug af vores dejlig lille legeplads. Samtidig benytter vi byen og naturen omkring os og tager på ture i det omfang, det giver mening for børnene.
Vi lægger stor vægt på et godt og gensidigt forpligtende forældresamarbejde, hvor vi løbende arbejder på at sikre den gode kommunikationen - også når det bliver svært.

Se lille film om arbejdet i Midtbyens Dagtilbud her

Vi søger en kollega, der

  • Brænder for arbejdet med vuggestuepædagogik, og kan se det fantastiske i både de store og de små øjeblikke med børnene
  • Er fagligt velfunderet og kan begrunde sine beslutninger ud fra et pædagogisk ståsted
  • Forstår at det er de voksne, der har ansvaret for at børnene udvikler sig og trives
  • Kan tilrettelægge og igangsætte pædagogiske læringsmiljøer, der understøtter både det enkelte barn og hele børnegruppen
  • Er god til at lege, og har forståelse for legens betydning for børns udvikling
  • Ønsker at bidrage til det pædagogiske fællesskab ved at være nysgerrig på sin egen og andres praksis
  • Har gode kommunikative evner og kan indgå i forpligtende fællesskaber både ift. kollegaer og forældre
  • Ønsker at give og modtage sparring af kolleger og leder, så vi i fællesskab sikrer høj kvalitet.

Derfor skal du vælge os
Vuggestuen Graven er et hus, hvor du møder en rolig og nærværende stemning med masser af smil fra kolleger, børn og forældre.
Vi er et hus, hvor alle skal føle sig velkomne og mødt, når de træder ind ad vores dør.
Du vil møde kolleger med en positiv tilgang til det pædagogiske arbejde, som også i en travl hverdag har fokus på kerneopgaven og på at løfte i flok.
Vi ser en stor læring i at hjælpe og udvikle hinanden, ved dykke ned i fagligheden og debattere hinandens og egen praksis. Derfor prioriterer vi tid til faglig refleksion med pædagogsparringer, stuemøder, pædagogmøder, personalemøder. Alle pædagoger har desuden kvartalsvise sparringer med den pædagogiske leder.

Du bliver en del at et kollegialt og socialt fællesskab, der støtter og interesserer sig for hinanden, og som sammen ønsker at skabe trygge, lærende og udviklende rammer for alle husets børn.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om os på Vuggestuen Graven
Du er også meget velkommen til at aftale et besøg ved at kontakte pædagogisk leder Kirsten Donaldsen på 4187 3699.

Ansøgning
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’søg job’.
Ansøgningsfrist den 20.02.2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 25.02.25

En del af Midtbyens Dagtilbud
Vuggestuen Graven) er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vuggestuen Graven

Ansøgningsfrist: 20 February 2025

Placering: Graven 19, 8000, Aarhus C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2737943//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.