Områdeleder UngOdense
Odense Kommune
Bliv en del af dagundervisningen i UngOdense som vores nye områdeleder.
Er du en ambitiøs og fagligt dygtig leder, der brænder for at arbejde proaktivt og lede forandringsprocesser med stor medarbejderinvolvering? Så er det dig, vi søger til vores dagundervisningsteam i UngOdense.
Hvad består jobbet i?
Som områdeleder bliver du leder for engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder tæt sammen omkring opgaveløsningen. Hverdagen er præget af stor kompleksitet og uforudsigelighed. Du vil blive en del af lederteamet i dagundervisningen, der består af 4 ledere, som samarbejder tæt om drift og udvikling. Vores samarbejde er præget af tillid og humor, og vi udnytter hinandens styrker på tværs af hele dagundervisningen.
Dine opgaver – mere konkret:
- Daglig ledelse af nogle af dagundervisningens skoletilbud.
- Udvikle og lede nye projekter i dagundervisningen.
- Tværgående ledelsesopgaver både i Dagundervisningen og resten af UngOdense.
- Samarbejde med relevante eksterne aktører på ungeområdet.
- Bidrage til den løbende kvalitetsudvikling af dagundervisning.
Hvem er vi?
Dagundervisningen i UngOdense tilbyder en bred vifte af 10. klassetilbud med ca. 400 elever samt 4 særlige læringstilbud med ca. 60 elever. Vi har 60 engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen for at skabe stærke relationer til vores elever og inddrage dem i den daglige undervisning. Vores fælles Ungesyn sikrer, at alle unge føler sig set, hørt, forstået og taget alvorligt.
Vi er en del af UngOdense
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, der varetager drift, udvikling og koordinering af dagundervisning, ungdomscentre, lokale aktivitetssteder, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter for børn og unge mellem 11 og 18 år. Vi har ca. 4500 brugere og 250 fastansatte medarbejdere.
Vi drømmer om en områdeleder, der er:
- Visionær: Kan inspirere og motivere medarbejdere til at arbejde mod fælles mål.
- Dygtig kommunikativt: Skal kunne lytte, formidle information klart og skabe en åben dialog med alle.
- Innovativ: Har mod og vilje til at eksperimentere med forskellige tilgange for at udvikle læringsmiljøet.
- Organisatorisk dygtig: Skal kunne planlægge, koordinere og administrere vores daglige drift effektivt.
- Faglig dygtig: En stærk faglig baggrund og forståelse for pædagogik og undervisning er nødvendig.
- Beslutningstagning: Er i stand til at træffe velovervejede beslutninger, ofte under pres.
Diplomuddannelse i ledelse er ikke et krav til stillingen, men såfremt du ikke har uddannelsen forventer vi, at du er indstillet på at påbegynde den.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen og UngOdense som arbejdsplads, så kontakt Kristina Munk, leder af UngOdense Dagundervisning, på 29 63 10 16.
Du kan se mere om UngOdense - herunder dagundervisningen - på vores hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler den 19. februar 2025.
SØG STILLING
Jobområde:
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
14. februar 2025
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
1. april 2025
Kontaktperson i annoncen:
Kristina Munk
Tlf. nr. i annoncen:
29 63 10 16
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: