Få opslag som dette inden alle andre

Bliv graduate i Totalkredit

Nykredit



Vil du have udvikling og muligheder? Og ved du allerede nu, at du vil accelerere din karriere fra første dag? Som graduate i Totalkredit skal du være med til at udvikle forretningen strategisk og digitalt samt arbejde med vores forretningsmodel og realkredit.

Få den bedste start på din karriere
I Totalkredit bliver du del af et struktureret og velafprøvet graduate-forløb. Graduate-forløbet varer i 10 måneder, og du vil under hele forløbet være fast tilknyttet én af afdelingerne, der er en del af forretningsområdet Partnere Totalkredit. Du vil enten være fast tilknyttet samme afdeling i hele perioden eller rotere imellem to-tre afdelinger, inden du finder din endelige afdeling i Totalkredit.

Vi tør godt love dig, at vi i Totalkredit prioriterer din udvikling og dine muligheder i et forløb, hvor vi har fokus på både din forretningsforståelse og personlige udvikling. Og det gælder ikke kun under dit forløb, men også efter, når vi sammen med dig skaber din fremtidige karrierevej i Nykredit-koncernen. Vi går nemlig efter, at 60% af vores ledige stillinger i hele koncernen besættes af kolleger fra egne rækker. Og når det kommer til lederstillinger, stiler vi efter 70%.

Sådan vil du bidrage til et foreningsejet Nykredit
Som graduate tager du del i vores strategi og er med til at udvikle vores mål om at blive hele Danmarks foreningsejede og samfundsansvarlige finansielle virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling.

Fordi vi er ejet af en forening af vores kunder, Forenet Kredit, har vi nogle særlige muligheder for og en forpligtelse til at give tilbage til vores kunder og til samfundet. Og tænker du, at du vil være med til netop det, så er du indtil videre landet rigtigt.

Lige præcis dit perspektiv er vigtigt
I Totalkredit tror vi nemlig på, at vi skaber den bedste arbejdsplads, når vores team er sammensat af kolleger med forskellige færdigheder, baggrunde og erfaringer. Det betyder, at vi leder efter dig, som vil bidrage med lige præcis dit perspektiv – så vi hele tiden kan inspirere og lære af hinanden.

Det forventer vi af dig
Det er en forudsætning, at du afslutter din kandidatuddannelse til sommer eller har afsluttet den inden for det seneste år. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har solide analytiske evner og en god forretningsforståelse
  • er kommunikativt dygtig - både skriftligt og mundtligt - på både dansk og engelsk
  • mestrer Office-pakken
  • er opsøgende, problemløsende og proaktiv af natur
  • har en god økonomisk forståelse samt interesse og forståelse for IT
  • har interesse for økonomi, realkredit og boligmarkedet
  • ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver, udfordringer og fagområder.

Det kan du forvente af et forløb i Totalkredit
Dine arbejdsområder vil omfatte arbejdet med realkreditprodukter og data, digitale løsninger samt optimering og processer. Herudover vil du bidrage til analyse af realkreditforretningen, økonomi og arbejdsprocesser.

Send os din ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at modtage:

  • Ansøgning.
  • CV.
  • Eksamenskarakterer (skal vedhæftes).

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, vores graduate-forløb eller Totalkredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør, Magnus Persson på tlf. 44 55 49 16. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected]

Vi inviterer løbende til samtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2738594//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.