Få opslag som dette inden alle andre

Evalueringskonsulent søges til Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter



Evalueringskonsulent søges til Det Nationale Sorgcenter
Vil du gøre en forskel på sorgområdet og brænder du for at arbejde med analyser og evalueringer? Så er jobbet som evalueringskonsulent i Det Nationale Sorgcenter måske noget for dig.

I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi for, at sorg ikke må ødelægge livet. Vi er et behandlings-, videns- og kompetencecenter. Med afsæt i den nyeste viden udvikler og tilbyder vi specialiseret sorgterapi til sorgramte, yder frivillig støtte, kompetenceudvikling af fagprofessionelle, forsker i sorg, udvikler indsatser sammen med en lang række aktører og bidrager til den offentlige samtale omkring sygdom, død og sorg.

Vi udfører udviklings- og interventionsprojekter og evaluerer også vores egen praksis. Vi har derfor brug for dig, der har interesse for data, kompetencer og erfaring med kvantitativ analyse og evaluering og gerne erfaring med projektledelse. Du bliver en del af team Videns- og Kompetencecenteret, med i alt 4 konsulenter og 4 forskere fordelt i Vejle og København.

Med jobbet får du
• et meningsfuldt og alsidigt job i en NGO hvor du i tæt samarbejde med forskellige aktører er med til at gøre en forskel og arbejde for, at sorg ikke ødelægger livet
• et tæt samarbejde med dygtige, engagerede og støttende kolleger på tværs af Danmark
• Et engageret og samarbejdsorienteret team, hvor læring og videndeling er i højsædet
• en stærk projektorganisation organiseret omkring en fælles projektmodel
• en arbejdsplads i bevægelse, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling og indflydelse
• fokus på trivsel, relationer og at det også skal være både sjovt og livgivende at gå på arbejde – selvom vi arbejder med sygdom og død
• smukke og nyrenoverede lokaler i enten Vejle eller København

Vi forventer, at du
• har en baggrund på kandidatniveau som fx folkesundhedsvidenskab eller lignende
• har erfaring og interesse i at arbejde med analyse og evaluering af indsatser, primært med kvantitative data
• har erfaring med at arbejde med spørgeskemaer, SurveyXact til dataindsamling og statistiske analyser på grundlæggende niveau (gerne erfaring med SPSS)
• er innovativ og kan bidrage til projektudvikling.
• har erfaring med projektledelse og at nå i mål med flerårige projekter, hvor der løbende skal følges op og justeres.
• er en stærk formidler i både skrift og tale
• har gode relationelle kompetencer og kan samarbejde med mange professioner

Dine arbejdsopgaver vil overvejende bestå i at
• Udarbejde evalueringsdesign og foretage evalueringer af indsatser og projekter
• Vurdere, foretage og formidle statistiske analyser
• Understøtte dataindsamling på tværs af projekter
• Understøtte og koordinere studentermedhjælpernes opgaver ifm. dataindsamling
• Foretage surveystudier og analyser
• Samarbejde med eksterne forskere og andre relevante samarbejdsparter
• Indsamle, bearbejde og formidle forskningsbaseret viden
• Udarbejde skriftlige formidlingsprodukter, f.eks. artikler, evalueringsrapporter
• Bidrage til udarbejdelse af projektbeskrivelser og fondsansøgninger

Om os
Det Nationale Sorgcenter er et behandlings-, videns- og kompetencecenter, som blev etableret i 2017, og bygger på Børn, Unge & Sorgs mangeårige erfaringer og succes. Missionen er at arbejde for, at sorg ikke ødelægger livet. Vores psykologer i Børn, Unge & Sorg hjælper hvert år mere end 2.000 børn og unge, når alvorlig sygdom eller død rammer nærmeste familie. Vi er i gang med at udvide vores tilbud til målgruppen af voksne og ældre. I vores kompetencecenter uddanner vi fagprofessionelle, som igennem deres arbejde møder mennesker ramt af alvorlig sygdom eller død blandt de nærmeste. Vores knap 75 frivillige, der alle har mistet en nærtstående, bemander vores Sorglinje, etablerer samtalegrupper og caféaftener mv.

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.sorgcenter.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, og vi aflønner efter statens takster. Stillingen kan besættes i enten Vejle eller København.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen nedenfor ved at trykke på "Ansøg". Deadline for ansøgning er d. 25. februar kl. 12.00. Vi forventer at holde 1. og 2. samtale hhv. den 12. og 18 marts 2025. Stillingen forventes besat pr. 1 maj.

Hvis du ønsker yderligere informationer, eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Videns- og Kompetencecenteret Mett Marri Lægsgaard [email protected], tlf.:24 84 13 95

Afdeling: Videns- og kompetencecenterAnsøgningsfrist: 25 February 2025Placering: Flegborg, 6, 7100, Vejle, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Nationale Sorgcenter



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Nationale Sorgcenter

Hovedkontor: Kejsergade 2, 1 & 2 sal, 1155 København K

Det Nationale Sorgcenter arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet for mennesker. Det gør vi ved at tilbyde specialiseret behandling til børn og unge, der oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2738667//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.